Prisregn til dygtige svende
25 af årets mest talentfulde lærlinge får fredag 26. september overrakt Metalindustriens Lærlingepris 2014. Autobranchen er repræsenteret med syv lærlinge.
Siden er feltet skrumpet ind til de 25, der får overrakt en statuette og 5000 kroner fra Henry og Mary Skovs fond. Man bliver indstillet til prisen, hvis man har aflagt svendeprøve i perioden fra 1. juli 2013 til 30. juni 2014 og har opnået karakteren 12 på sit svendebevis, samt har udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner.
De syv repræsentanter fra autobranchen er:
Stine Wolder Steenberg, karosseriopretter fra Mogens Elmer i Rønne
Thomas Hedegaard Christensen, karosseriopretter Motor-Depotet A/S i Hadsten
Kasper Sønder Christensen, lastvognsmekaniker fra Im. Stiholt A/S i Brønderslev
Emilie Kristine Rath, automekaniker fra Bilia Personvogne A/S i Viby J
Simon Lykkeskov Jensen, automekaniker fra Terminalen i Aarhus
Nick Wøbbe Jensen, automekaniker fra Brdr. Hosbond A/S i Nørresundby
Mark Christian Larsen, automekaniker fra Kjærsgaard Auto Aalborg A/S
Tager med glæde til København
Den ene af prismodtagerne Simon Lykkeskov Jensen fra Terminalen i Aarhus tager med glæde turen til Den Sorte Diamant i København for at modtage prisen.
- Jeg er meget stolt over være blevet indstillet til denne pris og endnu mere stolt over at skulle modtage den. Det betyder rigtig meget for mig og min karriere, at jeg nu kan have denne pris stående på mit CV. Der er ingen tvivl om, at min læreplads hos Terminalen Aarhus, har løftet mig og hjulpet mig så langt, at jeg nu skal modtage ML-Prisen, siger Simon Lykkeskov Jensen.
Det er ikke kun Simon, som har fået udbytte af læretiden hos Terminalen Aarhus for som prismodtager, har man udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner.
- Hos Terminalen Aarhus, har vi været rigtig glade for at have Simon i lære. Simon er en god dreng, med masser af gå på mod, energi og altid et smil på læben. Det er sådanne folk vi ønsker hos Terminalen Aarhus, hvorfor vi naturligvis har fastansat Simon som automekaniker til vores dynamiske team på værkstedet. At Simon modtager ML-Prisen, kommer ikke bag på mig, da han har givet den en mega skalle for at nå dertil, hvor han er i dag og det er et kæmpe cadeau til ham for den indsats han har leveret i sin lærlingetid, lyder det fra direktør Morten Bøhm Jørgensen.