Skats indsats gjort vanskeligere
Landsskatteretten underkendte Skats afgørelse om overflytning af avance til byttebil, men det udelukker ikke, at Skat i andre sager vil kunne godtgøre, at der er sket en overflytning i strid med værnsreglen, påpeger Bilbranchen.
- Dette accepterede Landsskatteretten ikke. Landsskatteretten lagde vægt på, at Skat ikke ved den objektive konstatering har godtgjort, at der i alle tilfælde reelt er tale om en flytning af en avance og ikke et salg med tab efterfulgt af et salg med avance. Det vil sige, at Skats arbejde i sager om overflytning af avance er gjort vanskeligere, idet der nu er stillet skærpede krav til Skats bevisbyrde, udtaler chefjurist Nils Suhr Andersen fra Bilbranchen.
- Det er Bilbranchens og eksterne juristers opfattelse, at Landsskatterettens afgørelse er i tråd med EU-rettens krav til nationale værnsregler, idet der kræves et klart bevis for overflytning, og ikke kun den blotte objektive konstatering af et samlet overskud, tilføjer han.
Skat skal således løfte bevisbyrden konkret i hver enkel handel.
- Altså vil Skat også efter Landsskatterettens afgørelse kunne rejse krav om efterbetaling af registreringsafgift, såfremt der er sket overflytning af avance, men der er nu skærpede krav til Skats bevisførelse, påpeger Nils Suhr Andersen.
Skat har til Bilbranchen oplyst, at afgørelsen ikke ankes og at Skat overvejer afgørelsens konsekvenser for sager om overflytning til udstyr. Det er Bilbranchens opfattelse, at afgørelsens principper også skal finde anvendelse i disse sager.
Det er videre oplyst af Skat, at man vedrørende genoptagelse kontakter de virksomheder, der haft lignende afgørelser om overflytning af avance til byttebil. I øvrigt oplyste Skat, at der er i avance-overflytnings projektet er afgjort omkring 40 sager og at 17 er indbragt for Landsskatteretten. Cirka 80 procent vedrører overflytning af avance til udstyr, cirka 20 procent til byttebil.
Bilbranchen er fortsat i dialog med Skat om disse sagstyper.