23948sdkhjf

14 hemmelige Porscher

Porsche vender bøtten på hovedet i en special-udstilling på Porsche Museum i Stuttgart. "Project: Secret!" viser i alt 14 biler, der aldrig blev til noget.
Kom og se vores kiksede projekter! Det er den indbydelse, som Porsche nu giver sine fans. Tyskerne har netop åbnet en special-udstilling på Porsche Museum i Stuttgart – en udstilling med titlen "Project: Secret!"

Her viser tyskerne åbenhjertigt i alt 14 projekter frem, der alle har ét til fælles: At de aldrig blev til noget!

Et eksempel er et projekt fra 1984 – Porsche 984, som det hed. En lille sportsvogn, der skulle have fulgt op, hvor Porsche 914 var mange år før og hvor Porsche Boxster fulgte op mange år senere.

Motoren skulle, efter 911-opskrift, være placeret ude bag bagakslen, motordesignet skulle "aber natürlich" være en boxer – her med fire cylindre og en slagvolumen på to liter. Ingeniørerne så for sig en effekt mellem 150 og 180 hestekræfter.

På udstillingen står også Porsche 989, en bil, der skulle have været en familie-sportsvogn. Hvis 989 var blevet alvor, skulle den have været lanceret i midten af 90’erne med en 4,2-liters V8-motor med 350 hestekræfter og en topfart på 280 kilometer i timen.

Men da det kom til stykket, vurderede tyskerne, at de ikke kunne sælge tilstrækkeligt mange 989’er. Så altså fra "Project: Secret!" til “Project: The End!"

Udstillingen “Project: Secret!" er netop åbnet og kører frem til den 11. januar. Foruden de 14 projekter, der aldrig blev til noget, vises desuden miniature-biler fra Porsches arkiv samt film, der viser tidlige test af prototyperne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078