23948sdkhjf

Bilsalgsrekorden for 2014 er i hus

AutoBranchen Danmark forventer, at bilsalget ender på omkring 187.000 i 2014.
Allerede nu er sidste års bilsalgsrekord tangeret. Fra den 1. januar til og med den 13. december i år er der solgt 180.160 personbiler, hvilket svarer til en stigning på knap fire procent sammenlignet med samme periode i 2013. AutoBranchen Danmark forventer, at bilsalget ender på omkring 187.000 i 2014. Bilsalget har ligget på et rekordhøjt niveau siden 2011.

- Branchen havde ikke forventet, at der igen i år ville blive tale om et rekordsalg. Sidste år var det mikrobilerne, der trak bilsalget op. Men i år er danskerne igen begyndt at købe større biler, især den lille familiebils popularitet er stærkt stigende. Befolkningens tro på bedre tider er helt sikkert medvirkende til den voksende købelyst efter lidt større biler, siger adm. direktør i AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup.

AutoBranchen Danmark glæder sig især over, at salget af de større biler er stigende, fordi de er væsentlig sikrere sammenlignet med mikrobilerne, så det vil øge trafiksikkerheden på de danske veje, anfører foreningen.

Forventer et fald i 2015

AutoBranchen Danmark vurderer, at tendensen mod større biler fortsætter i 2015, men at personbilsalget samlet set vil falde med cirka fem procent, hvilket vil give et personbilsalg på cirka 176.000.

- De indikatorer, der påvirker bilsalget, som privatforbruget, eksporten og beskæftigelsen for 2015, peger alle i en positiv retning. På baggrund af disse fremskrivninger, forventer vi, at bilforbruget bliver højere i 2015, men ikke at antallet af solgte biler vil stige, siger Jens Brendstrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08