23948sdkhjf

Nye salgstalenter og ledere på skolebænken

16 nye deltagere er netop nu i gang med andet modul på bilsælger uddannelsesforløbet på Business College Syd i Mommark.
Det er 4. årgang, og uddannelsen er efterhånden blevet forankret i branchen. Således er der en hel del "faste" virksomheder, der år efter år har deltagere med på uddannelsen og bruger forløbet til at rekruttere nye talenter i salgsafdelingen.

Ejner Hessel A/S, Autohuset Vestergaard A/S og Mogens Frederiksen A/S er blandt nogle de virksomheder, der flittigt bruger uddannelsen, hvor sidstnævnte har hele tre sælgere med på forløbet. Det kræver ikke en bestemt uddannelsesmæssig baggrund at deltage. Dog er det en forudsætning at deltageren er ansat fuld tid i bilhuset, og at der selvfølgelig er et talent for salg hos deltageren, oplyser uddannelsesleder for autouddannelserne, Johnny Nedergaard.

16 ledere på seneste hold

Sideløbende med bilsælgeruddannelsesforløbet har Business College Syd ligeledes succes med at udbyde den grundlæggende lederuddannelse (GLU) - målrettet autobranchen. Det betyder, at det seneste hold startede i uge 41 og er det fjerde hold i 2013/14 sæsonen. Henved 55 ledere kommer således igennem denne målrettede lederuddannelse i Mommark.

Præcis som på bilsælgeruddannelsesforløbet, har en del virksomheder i branchen taget uddannelsen til sig og bruger den fremover til, at udvikle nye og kommende ledere. Både på værkstedet, men også i reservedele og på salgssiden, er der deltagere med.

Fra elev til direktør

Johnny Nedergaard har i samråd med branchen netop lagt hånden på de sidste detaljer for den kommende akademiuddannelse til autobranchen (AAU). Det betyder at skolen nu udbyder uddannelse fra elev til direktør.

Han forventer således, at henved 200 kursister og elever årligt vil lægge vejen forbi Mommark for at få nye kompetencer og ideer til fremtidens autobranche.

Autobranchens akademiuddannelse er et forløb sammensat af forskellige relevante akademifag. Et fag afvikles typisk på to gange tre intensive internat-ophold på skolen sammen med andre ligesindede fra branchen, og allerede nu er der tilmeldt cirka ti studerende på holdet.

Det nye ved denne uddannelse bliver, at deltageren kan passe deres fuldtidsjob ved siden af studierne, og der vil der kun være omkring 60 skoledage fordelt over de to år uddannelsen varer. Den samlede AAU giver i alt 60 ects point, hvilket niveaumæssigt svarer til en markedsføringsøkonom/finansøkonom.

– En del af branchens store virksomheder samt en del kommende bilforhandlere ("arvinger") har meldt deres ankomst til uddannelsesstart i januar 2015. Det er dog stadig pladser på dette elitære brancherettede uddannelsesforløb, oplyser Johnny Nedergaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118