23948sdkhjf

Autobranchen raser mod Enhedslisten

Enhedslistens forslag om at hæve diverse bilafgifter falder ikke i god jord hos autobranchens organisationer.
Som beskrevet på Motor-magasinets hjemmeside onsdag, stiller Enhedslisten med en række krav til næste års finanslov, som især vil ramme autobranchen. Enhedslisten vil omlægge registreringsafgiften for omkring fire-fem milliarder kroner og gøre den mere grøn. Partiet vil blandt andet fjerne fradraget for bilradioer, sikkerhedsseler og selealarmer for i stedet at bruge pengene på at forbedre vilkårene for cyklister, samkørsel og delebiler. Desuden vil partiet forlænge afgiftsfritagelsen for elbiler, der ellers udløber efter 2015.

Det røde felt

Kravene har fået den samlede danske autobranche op i det røde felt.

AutoBranchen Danmark kalder det en omvendt Robin Hood og henviser til, at forslagene vil betyde flere farligere og ældre biler.

- Enhedslisten har vanen tro stillet en række virkelighedsfjerne forslag til årets finanslov. I år tyder noget på, at de bliver forligspartner, og så stivner smilet, når man ser forslagene. Det er ren omvendt Robin Hood, siger Jens Brendstrup, adm. direktør i Autobranchen Danmark.

- De 0,5 procent af bilerne, som Enhedslisten vil tilgodese, er for en stor dels vedkommende Tesla-sportsvogne i direktionsklassen, så det er en ren omvendt Robin Hood de er ude i. De resterende 99,5 procent er almindelige biler med forbrændingsmotor. Enhedslisten har uden tvivl ret i, at en forhøjelse af registreringsafgifterne på op mod 40 procent vil reducere salget af biler og presse folk over i en gammel brugt bil, på cyklen eller i offentlig transport, siger han og fortsætter:

- Det er goddag-mand-økseskaft, når Enhedslisten vil gøre de populære mikrobiler mere end 40 procent dyrere. Enhedslistens forslag vil skrue sikkerheden i bilerne tilbage til 80’erne uden blokeringsfri bremser, selestrammere og fem NCAP-stjerner. Så resultatet bliver farligere og ældre biler, udtaler Jens Brendstrup.

Jens Bredstrup anbefaler i stedet at indføre en generel teknologineutral omlægning:

- Stop det pjat med små lappeløsninger på bilafgifterne. Vi har behov for en generel teknologineutral omlægning, så de 99,5 procent, der ikke kører i el-biler, ikke bliver taget som gidsler, siger han.

Fjern den værdibaserede afgift

Direktør i Bilbranchen, Thomas Møller Sørensen, anser det for ulogisk først at beskatte en bil efter, hvad det koster at producere den, og derefter tilføje, fjerne og justere ved at trække fra på registreringsafgiften for eksempel fradraget for god benzinøkonomi.

- Den værdibaserede registreringsafgift er uigennemskuelig for forbrugerne og samtidig uhyre vanskeligt for både staten og branchen at administrere. Regeringen bør i stedet helt fjerne værdielementet og lægge de danske bilafgifter om, så de hviler på, hvad bilerne kan. Det vil for alvor bidrage til udbredelse af ny grøn teknologi på de danske veje, og vil være til gavn for både miljøet, trafiksikkerheden og forbrugerne, siger Thomas Møller Sørensen.

Enhedslisten skal efter efterårsferien forhandle om næste års finanslov med Bjarne Corydon (S).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095