23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

DEN JAPANSKE BILPRODUCENT Nissan opjusterer forventningerne til salget for resten af året i forbindelse med regnskabet for andet kvartal. Nissan venter nu, at salget ender på 10.800 milliarder yen mod tidligere ventet 10.790 milliarder. Analytikere adspurgt af Bloomberg News er endnu mere optimistiske og regner med et salg på 10.930 milliarder yen. Forventningerne til årsresultatet har Nissan dog ikke pillet ved, oplyser Ritzau Finans.

EFTER ET FINT 3. kvartal hos den italienske producent af bremsedele, Brembo, kan selskabet meddele, at omsætningen for de første ni måneder af 2014 steg med 16 procent til godt 1,3 milliarder euro, mens netto-overskuddet voksede med hele 49 procent til godt 94 millioner euro, oplyser topchef Alberto Bombassei.

RENAULT HAR INDVIET sin første fabrik i Algeriet. Fabrikken, som den algeriske stat ejer 51 procent af og Renault 49, skal producere 25.000 biler om året til Algeriet, der er det næststørste bilmarked i Afrika med en årlig import på 400.000 biler. Den første Renault rullede af samlebånden i Oran forleden, skriver France24. Renault har i forvejen en bilfabrik i nabolandet Marokko.

DEN SPANSKE REGERING forlænger ordningen med at yde tilskud til køb af nye biler for at sætte skub i bilsalget, der har lidt under den økonomiske afmatning. En køber får således 2000 euro (cirka 15.000 kroner) i tilskud ved køb en ny bil – hvoraf staten betaler den ene halvdel og bilproducenten den anden. Tilskudsordning løber på sit sjette år og koster den spanske stat i omegnen af 1,3 milliarder kroner. Den spanske autobranche kan dog glæde sig over, at bilsalget de seneste 14 måneder er steget med 26 procent.

DAIMLER ÅBNER ET R&D-center i den kinesiske hovedstad Beijing for at udvikle Mercedes-modeller, der i højere grad lever op til de kinesiske køberes krav. Kinas bilmarked er i kolossal vækst – også inden for premiumsegmentet, men foreløbig er især Audi og BMW sat sig i førersædet på det attraktive kinesiske marked. Ifølge LMC Automotive vil Mercedes sælge 291.000 biler i Kina i år, sammenlignet med 581.000 til Audi og 448,000 til BMW. Mercedes regner med at ansætte 500 ingeniører og andre specialister.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093