23948sdkhjf

Årets bil 2015: 23 biler på jagt efter æren

I år stiller godt og vel 20 biler op til kåringen af Årets Bil i Danmark. Et bredt felt med trendsættere som BMW X4 og Mercedes GLA. Men kun én elbil og slet ingen hybrider.
Kåringen af Årets Bil i Danmark har i år fået nyt format og er derefter delt op i to tempi. Næste uge, tirsdag den 21. og onsdag den 22. oktober er der test af alle bil-kandidater på og omkring FDM Jyllandsringen, præcist dette med testkørslen er som tidligere år. Nyt er, at de cirka 25 jurymedlemmer – biljournalister fra forskellige medier – herefter nomineres fem finalister, som efterfølgende kan gøre sig yderligere bekendt med finalebilerne.

Inden den 26. november skal alle jurymedlemmer afgive 25 point efter nærmere bestemte regler, der i øvrigt er de samme som hidtil, og onsdag den 26. november om aftenen afsløres vinderen ved en offentlig pointsammentælling.

Blandt jurymedlemmerne er biljournalister fra f.eks. FDM’s Motor, BilMagasinet og Morgenavisen Jyllands-Posten. Berlingske og Politiken er blandt medier, der har valgt ikke at deltage i kåringen.

Kandidaterne

I alt 23 biler fordelt på 16 forskellige mærker til kampen om at blive kåret som Årets Bil i Danmark 2015. De 23 biler er:

BMW 2-serie Active Tourer: Den nye forhjulstrukne BMW, karrosseri mellem MPV og stationcar.

BMW X4: "Coupé-versionen" af BMW X3 – præcist som X6 er en coupé-SUV på teknik fra X5.

BMW i3: Kåringens eneste elbil, BMW’en kendetegnes af rent faktisk at køre som en ægte BMW.

Citroën C1: Citroëns version af trillingerne C1, 108 og Aygo. Ny udgave har større karrosseri.

Citroën C4 Cactus: En slags nutidens 2CV – meget komfortabel, meget anderledes.

Ford Mondeo: Fords nye bil i den absolutte firmabilklasse. Megen moderne elektronik.

Hyundai i20: Ny version af koreanernes bil i poloklassen – større end forgængeren.

Jeep Cherokee: Jeep er tilbage i Danmark, den typiske Cherokee repræsenterer USA i kåringen.

Kia Optima: Korea forsøger at slå hul igennem med en stor sedan – komfortabel som en amerikaner.

Mercedes-Benz C-Klasse: Helt ny udgave af stjernen i firmabilklassen. Både som sedan og stationcar.

Mercedes-Benz GLA: En blød offroad-version af A-Klassen – repræsentant for ny stærk trend.

Mini: Ny Mini med nye motorer først og fremmest – kendes udefra på ny front.

Mitsubishi Space Star: Japanerne forsøger comeback med den billige Space Star fra B-segmentet.

Nissan Pulsar: Nissan er nu klar til et comeback i golfklassen med den meget rummelige Pulsar.

Nissan Qashqai: En storsælger i ny udgave – ny Qashqai med ny karrosse og nye motorer.

Nissan X-Trail: Lidt større end Qashqai, ligner Qashqai – men X-Trail er en model for sig.

Opel Corsa: En tidligere storsælger i ny udgave – ny Corsa med nyt design og ny 3-cylindret motor.

Peugeot 108: Peugeoten i trillingekuldet C1, 108 og Aygo.

Renault Twingo: Overraskende franskmand – gammelt navn, men helt ny teknik med hækmotor.

smart fortwo: Den lille, den korte, den meget korte smart i nyudgave. Samme opbygning som hidtil.

smart forfour: Den "lange" version af smart fortwo. Teknik i fællesskab med ny Twingo.

Toyota Aygo: Den foreløbigt mest sælgende af de tre, nemlig C1, 108 og denne, Toyota Aygo.

Volkswagen Passat: En af årets vigtigste bilnyheder i Danmark, ny Passat med mange motorer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.177