23948sdkhjf

Terminalen åbner Toyota-forhandler

Taastrup bliver næste skud på stammen i Terminalens ekspansionsstrategi, der betyder flere mærker og flere forhandlere.
På Roskildevej i Taastrup ved København åbner Terminalen omkring 1. april en nyt bilhus, der skal forhandle Toyota. Mens Terminalen i forvejen har en forhandler i byen, der sælger Mazda, Suzuki og Hyundai, er Toyota et nyt mærke i kædens sortiment.

- Vi har en ekspansionsstrategi, der betyder, at vi skal have flere mærker i folden og have flere forhandlere. Den nye forretning er et led i den strategi, fortæller Terminalens adm. direktør Thomas Henriksen.

Bilhuset skal dog først bygges, ligesom der skal findes en filialdirektør samt omkring 15 ansatte. Bilhuset er planlagt til at være på 3500 kvadratmeter.

Terminalen er en landsdækkende bilforhandlerkæde ejet af Nic. Christiansen Gruppen med forretninger i Esbjerg, Århus, Odense, Ringe, Birkerød og Taastrup. Kæden forhandler Honda, Hyundai, Fiat, Land Rover, Range Rover, Jaguar, Citroën, Nissan, Suzuki og Mazda – og fra april altså også Toyota.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094