23948sdkhjf

Livsstilsbil fra Dacia

Dacia Sandero Stepway lanceres på det danske marked den 2. november.
Det er halvandet år siden, at Dacia blev introduceret på det danske marked. Først kom den syv personers Lodgy, så fulgte minibilen Sandero, efterfulgt af stationcarversionen Logan MCV. I foråret kom den bedst sælgende Dacia til dato - Duster. Nu kommer så næste skud på stammen. Dacia Sandero Stepway. En bil, der som navnet antyder, er en version af Dacia Sandero, men væsentligt bedre udstyret, har et anderledes look og andre motorer.

Forventningerne til Stepway modellen er store, for kigger man ud i Europa, er det langt den bedst sælgende model blandt Sandero versionerne. Og i Danmark er forventningerne ikke mindre.

- Trenden på det danske bilmarked går i øjeblikket mod de såkaldte crossover modeller. Stepway versionen er med den øgede frihøjde og 4x4 look lige i øjet. Samtidig findes der ikke andre konkurrenter, der kan matche priserne, så vi tror og håber på, at Stepway bliver en succes i Danmark, siger pressechef Søren Hyltoft fra Dacia.

Enkelt modelprogram

Der findes kun et udstyrsniveau – prestige - mens motor-programmet består af en tre-cylindret turbobenzinmotor med 90 hk samt en 1,5 liters diesel med 90 hk.

Priserne begynder ved 139.990 kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094