To ministre grilles om grønne bilafgifter
SFs skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen forsøger at få svar fra regeringen om den lovede bilafgiftsreform.
Autobranchen skal ikke forvente større overraskelser på mødet, som webtransmitteres fra kl. 13.
Skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) har indkaldt de to ministre. For tre år siden var hun med til at godkende det stadigt gældende regeringsgrundlag, der indeholder en grøn reform af bilafgifterne.
Hendes første spørgsmål vil blive besvaret med et nej, eftersom der er højst 10 måneder til folketingsvalget: "Er det det realistisk at nå en reform i denne regeringsperiode som beskrevet i regeringsgrundlaget?"
Ordinære biler belønnes
Det næste spørgsmål går på strammere ejer- og vægtafgifter, fordi udviklingen i brændstoføkonomi overhaler afgiftsskalaerne:
De to næste spørgsmål vedrører registreringsafgiften på elbiler og hybridbiler. Nulafgiften på elbiler udløber med slutningen af 2015, og uden en forlængelse bliver hybridbiler væsentligt billigere end rene elbiler, påpeger Lisbeth Bech Poulsen.
Den forrige skatteminister Morten Østergaard (R) skød nulafgiften fra sig ved at sige, at den ikke vedrører finansloven for 2015, som man forhandler i disse uger.
Regeringen lader det være op til andre partier at bruge kræfter på elbiler i finanslovforhandlingerne eller vente til juni.
Afgiftsfritagelsen har været omkring en halv milliard kroner billigere i de forløbne år end forudsat, fordi der simpelt hen ikke er solgt mange elbiler.
Lisbeth Bech Poulsens sidste spørgsmål stiles til Rasmus Helveg Petersen, som selv kører i en Tesla den første el-ministerbil.
Han vil sikkert erklære sig enig uden at love noget: "Vil en omlægning af bilafgifterne i en mere klimavenlig retning bidrage til, at vi kan nå målsætningen om at reducere CO2-udslippet med 40 procent i 2020?"