23948sdkhjf

Bilsektionen bliver til Forza Magazine

Ændrer fokusområdet i magasinet til mere eksklusive biler.
Bilsektionen på www.bilsektionen.dk blev stiftet tilbage i januar 2010 som en nyhedsside af den dengang 19-årige og HHX-studerende Sebastian Krausing. Siden da tog projektet løbende fart, og i august 2013 udkom det første månedlige gratismagasin til iPad/iPhone og PC under navnet Bilsektionen Magasinet.

- Hurtigt blev magasinet en succes, da det formidlede bilnyheder på en ny måde i Danmark. Først og fremmest med fokus på videoer, og fordi det var gratis, hvilket gjorde magasinet interessant for en væsentlig større skare af bilinteresserede danskere, udtaler Sebastian Krausing, som på under et år nåede et månedligt læsertal på over 25.000, hvilket næsten var det dobbelte af, hvad den nu 23-årige Sebastian Krausing havde sat som 12-måneders målet.

- Vi vidste interessen ville være stor, men havde ikke forventet, at det ville gå så stærkt fremad. Succesen skyldes også vi fik Forza Leasing som investor, hvilket gav os et ekstra skub i den rigtige retning. Vi forventer at have omkring 35.000 læsere om måneden, når vi skal fejre magasinets to års fødselsdag, fortæller Sebastian Krausing.

Nyt navn og ny strategi

Selv om Bilsektionen fik markant bedre læsertal end forventet, bliver der alligevel nu lavet om på online bilbladet. Bilsektionen vil fremadrettet gå under navnet Forza Magazine.

- Efter en gennemgående læseranalyse kunne vi konkludere, at det primært var de sjovere biler som tiltrak mest opmærksomhed i magasinet. Derfor valgte vi at ændre fokusområdet i magasinet til mere eksklusive biler, men for også at gøre det interessant for annoncørerne, måtte vi også sørge for læsernes gennemsnitlige indkomst steg. Derfor indgik vi et tættere samarbejde med det eksklusive leasingfirma Forza Leasing, som også kunne se en fordel ved dele navn og også Facebook-side med et eksklusivt bilmagasin, udtaler Sebastian Krausing.

Den første udgave med det nye navn udkom 1. oktober, og udover et bedre og mere gennemarbejdet magasin, har der også været innoveret på forbedring af læseoplevelsen for PC- og Android tabletbrugerne, tilføjer han.

Link til bladet

Forza Magazine kan både læses på PC og Android tablets her: http://issuu.com/forzamagazine/docs

iPhone/iPad-brugere kan downloade en app til deres Bladkiosk her: https://itunes.apple.com/dk/app/forza-ma...

App'en er næsten blevet downloadet 25.000 gange i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088