23948sdkhjf

Gør klar til tredje udgave af au2messen

Mere end 100 udstillere til au2messe i Messe C i Fredericia 22.-23. oktober.
Grossisten au2parts gennemførte første udgave af fagmessen au2messen i Horsens i oktober 2012 med 70 udstillere og fulgte op i 2013 i Ballerup Super Arena med 90 udstillere. Nu gør au2parts klar til tredje udgave af au2messen - dennegang i Messe C i Fredericia, hvor grossisten fylder én hel, udsolgt hal op med mere end 100 udstillende firmaer. Fagmessen har således vokseværk. Desuden er åbningstiden udvidet begge dage allerede fra kl. 15 til 21, hvor den tidligere begyndte kl. 17.

- Det bliver således den største messe hidtil, målt på udstillere og kvadratmeter, og vi forventer også flere deltagere, siger Niels K. Skak, direktør for au2parts, som dog ikke ønsker at sætte tal på det forventede besøg.

- Det vigtigste er, at det er de rette personer, som kommer, tilføjer han.

Vask med ultralyd

En af nyhederne på au2messen er ny hjulvasker fra firmaet Tiresonic GmbH, som alene benytter sig ved hjælp af ultralyd. Den er meget effektiv, har et lavt energiforbrug og bruger ingen kemikalier. Tiresonic Twin RW 302 vises arbejdende på messen, oplyser Niels K. Skak.

Messen byder også på en stand i samarbejde med italienske Dayco, der viser meget illustrativt viser, hvad der sker, hvis en tandrem håndteres forkert.

- Den meget visuelle opstilling viser, hvordan en tandrem kan sprænge, hvis tandremmen behandles forkert, og trådene i tandremmen knækker, forklarer Niels K. Skak.

Lastbil ind på messen

Vanen tro præsenteres en række nyheder fra leverandørerne på au2messen, hvor de besøgende blandt andet kan smage au2parts velkendte Arizona burgere - nu også med pulled pork.

De besøgende kan få en tur i en bilsimulator på Teknicar og RudeCenter standen samt deltage i konkurrencen om en tur på Jyllandsringen hos AutoPartner. De besøgende mekanikere kan også få en tur i en rigtig Formel 1 simulator hos Vierol, som er leverandør af blandt andet A/C slanger, baksensorer, dæktrykssensorer og ventilatorer.

Denne gang kan der komme biler ind på selve messen, og ZF’s store lastbil bliver således kørt ind i selve hallen.

Au2messen har ligeledes samlet eksperterne inden for TPMS - både testere og sensorer - et hot emne for tiden, oplyser Niels K. Skak.

Forbrugsstand

Au2parts selv har også arrangeret en forbrugsstand, som gør dagligdagen på værkstedet nemmere via scanning og automatisk bestilling af varer, samt profilerer selskabets fleksible it-løsning, au2parts business - med fire niveauer, samt flere andre konceptstande.

Arrangøren kan ligeledes hjælpe værkstederne med at finansiere deres køb direkte på messen, blandt andet via samarbejdet med Ikano Bank, der også deltager som udstiller, mens alle medarbejdere er udstyret med en iPad under messen, så de løbende på stedet kan give kunderne de rette tilbud.

Au2messen byder videre på masser af specialværktøj på de arbejdende stande, konkurrencer på flere stande med præmier samt lodtrækning på indgangsbilletten til au2parts’ skitur - to vindere om dagen. I øvrigt har au2parts i år indført et nyt billetsystem, hvor de besøgende selv kan bestille billetterne via web-kataloget Onlineautodele.

Der vil være flere racerbiler på messen, hvor man blandt andet kan møde Jan Magnussen beggge dage. Han har taget sig DTC racer med på messe og fortæller om sin egen og sønnens karriere.

Au2messen byder vanen tro også på en bazar med udgåede varer. Den bliver i år ekstra stor, så der er gode muligheder ekstraordinære tilbud, lover au2parts.

Desuden har alle udstillere ekstraordinære gode tilbud. Oversigten er dog ikke færdig endnu, det bliver den først på dagen den 22. oktober.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079