23948sdkhjf

Bilsalget slog over i bakgear i maj

Efter en periode med høje salgstal hos bilforhandlerne stilner salget af i maj. Niveauet er dog fortsat højt.
De gode tider hos danske bilforhandlere blev en anelse mindre gode i maj. Der kom syv procent færre nye personbiler på gaden i maj end i april, oplyser Danmarks Statistik.

Private danskeres køb og leasing af nye biler dykkede ni procent, mens virksomhedernes tilgang af nye biler dykkede tre procent.

Niveauet er dog fortsat højt. I faktiske tal var den samlede tilgang af nye personbiler i maj 17.000, hvilket er en procent højere end i maj sidste år.

I marts-maj 2015 kom der én procent flere nye biler på gaden end i perioden december 2014 - februar 2015.

Tallene dækker over, at det især er virksomhederne, der køber nye biler, mens husholdningerne holder sig lidt mere tilbage.

Husholdningerne stod for 9700 af de nye biler i maj, mens virksomhederne stod for 7300 af bilerne. Andelen af leasede biler er stigende med 36 procent af alle nye biler registreret til leasing. Det er 13 procent flere end i maj sidste år.

I faktiske tal var tilgangen af nye personbiler 82.993 i januar til maj, og dermed ligger niveauet altså fortsat over rekordåret 2014, hvor der kom i alt 81.017 nye biler på vejen i samme periode.

Bilsalget satte historisk rekord i 2014 med i alt 188.400 nye biler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188