23948sdkhjf

Triscan satser stort

Leverandør etablerer sit eget ”Triscan Kompetence Center”.
STRATEGI Triscan søsætter nu fase 2 af selskabets nye ”SpeedOn”-strategi, som omfatter flere optimeringstiltag, herunder en endnu højere kapitalisering i lagrene.

- I den kommende tid iværksættes en lang række tiltag, der skal gøre Triscan til en endnu stærkere salgsorienteret virksomhed, udtaler direktør Jens Sørensen fra Triscan i Århus og fortsætter:

- Salgsafdelingen kommer i frontlinjen, og vi kommer til at lytte endnu mere og reagere endnu hurtigere på de signaler, der kommer udefra.

Til understøttelse af dette tiltag etablerer Triscan sit eget ”Triscan Kompetence Center”. Her er der tale om et administrativt kraftcenter, hvor kunderne vil komme til at mærke endnu hurtigere reaktionstider på pris-, indkøbs- og produktrutiner.

- De seneste par måneder - og i den kommende tid - udvider vi på mindre komplementerende produktgrupper til understøttelse og styrkelse af nogle af vores større varegrupper, understreger Jens Sørensen.

- Vi vil gå fra at være en god og pålidelig nicheleverandør, til at blive en udpræget specialist. Med få, men vigtige hovedprodukt grupper, afdækkende cirka 60.000 varenumre, er vi klædt på til at løfte leveringsgraderne endnu højere op. Vi arbejder derfor p.t. med mange parameter-justeringer, hvilket vil sikre og tilfredsstille aftagerne endnu bedre.

Toptunet maskinrum

Med den rette strategi og det rigtige team er det nærmest kun IT- og systemmæssige udfordringer, der kan gå hen og blive en stopklods, men ikke for Triscan:

- Maskinrummet her er fantastisk. De sidste par år er der blevet investeret i de rigtige IT- og systemløsninger. I den kommende tid vil vi arbejde på at få maskinrummet toptunet og udnyttet maksimalt, lover Jens Sørensen.

Triscans vækstplaner er tocifrede og skal medvirke til at selskabet kan blive en endnu bedre leverandør i både Danmark og udlandet.

- Vi har ingen intentioner om at lave det fundamentale om, men vi skal blive bedre til at linke produkt-undergrupper og styrings-systemer til det, vi i dag står for, udtaler Jens Sørensen. Ud over Danmark satses der kortsigtet på markant vækst i specielt Tyskland, Finland, Norge, Sverige og Irland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111