Ny prisbillig racerklasse på skrot-genbrug
Formel FDM skal både være eventklasse og international serie med en 380 kilogram let Aquila racer på Toyota Aygo-drivlinje.
6
Billeder

Svingglad, let og ganske hurtig banen rundt – Formel FDM i en nyudviklet og prisbillig dansk Aquila-racer, især tænkt som overgang fra gokart, på Toyota Aygo-drivlinje.
Raceren og klassen drives fra FDM Jyllandsringen med foreløbig 20 biler, hvoraf halvdelen kan sendes til Sjællandsringen efter behov som også eventracer for interesserede, eksempelvis erhvervsvirksomheder.
Men raceren kan også købes som kit for 95.000 kroner, bygget over en Toyota Ayto donor-skrotbil, hvorfra man blandt andet henter drivlinjen – den enliters motor og gearkassen.
Halvt så dyrt i Formel FDM
En fuld sæson i Formel FDM med otte løb med en fuldt serviceret og køreklar racer er prissat til 170.000 kroner plus moms, inklusive to træningsdage på FDM Jyllandsringen. Ekstra træningsdage kan tilkøbes for 7500 kroner plus moms per dag bestående af 100 omgange – det er halv pris i forhold til Formel Ford. Racerne kører som DTC-supportklasse på FDM Jyllandsringen, Padborg Park, Ring Djursland, Rudskogen (Norge), Copenhagen Classic GP og Classic Race Aarhus.

- Jeg fik ideen sammen med Jesper Carlsen (racerkører og direktør for FDM DTC, red.) om at udvikle en overgangsracer, der skulle holdes under 100.000 kroner og være superbillig at køre i. Der står masser af nyere Aygo’er til skrot på grund af bilernes lave pris contra reparationsgrænsen, sagde konstruktør Dan Suenson til Motor-magasinet ved præsentationen.
En række topkørere har prøvekørt den lille, lette racer med herlig gokart-feeling, heriblandt Kevin Magnussen, og udtrykt begejstring trods den beskedne effekt på 81 hk. Lige nu er Dan Suenson og FDM DTC i gang med at søge og finde folk til at bygge serien op med følere i Sverige, Finland og Holland – tre biler er solgt til England og en til Litauen.
- Det er en fantastisk platform for os at vise serien frem med FDM og som supportklasse til DTC, og vi mærker allerede, at klassen rygtes vidt omkring, siger Jesper Carlsen. Han tilføjer, at klassen skal være kommerciel attraktiv at deltage i, så eksponering og økonomi går hånd i hånd.
Silkeborg Tekniske Skole er inddraget i projektet med foliering, ligesom man prøver at få danske mekanikeruddannelser med i projektet – formand for Aquila Racing Cars er leder af Aarhus Tech racingmekanikeruddannelsen, Søren Glob.
Det sportslige og tekniske reglement er ved at blive udarbejdet, og flere Legend-kørere har ifølge initiativtagerne vist interesse for Formel FDM klassen.
De danske leverandører til Formel FDM er House of Composites ApS i Vamdrup (Karosse), JB Damgaard A/S, Hasselager (Laserskæring og Bukning), Joko Components A/S I Kolding (CNC Fræsning), Montimatic i Vojens (CNC drejning), Gunnar Åskov Motorsport (Bremser mm), Dencam Composite i Faaborg, JE Laserskæring ApS i Esbjerg, (Laserskæring af prototyper), TDK Steel ApS i Esbjerg (Bukning af prototype), Quick Tube i Odense (3D rørlaserskæring)
Hurtigere rundt end Legend-racere
Efter Lotus Elise princippet, let og hurtig, er Formel FDM raceren, trods sin enliters motor med 81 hk til 380 kg, hele to sekunder hurtigere end Legend-bilerne med 150 hk Jyllandsringen rundt. Topfarten er målt til 160 km/t på langsiden. Brændstofforbruget er blot 25-30 liter på en løbsweekend.