23948sdkhjf
Annonce

2014 – jubelår med vindere og tabere

Den ugentlige leder i autobranchens uafhængige fagblad.
MOTOR-MAGASINET MENER: Den gode nyhed i forbindelse med Motor-magasinets Top 100 brancheanalyse i denne uges udgave af fagbladet er, at 2014 kan betragtes som et jubelår for motorbranchen i Danmark. Den mindre gode er, at det kunne gå bedre for flere. Der er fremgang i alle væsentlige nøgletal, og samlet er Danmarks 100 største bilvirksomheders bruttoavance steget med 6 procent. Samtidig er branchens samlede overskud vokset med 37 procent. Det kan da kun glæde os alle generelt. Det er selvfølgelig især det rekordstore bilsalg igen-igen, og befolkningens lyst til lidt større biler, der driver tallene opad. Men også effektiviseringer i branchens virksomheder under finanskrisen giver nu gevinster.

Mange virksomheder, der ikke figurerer i vores Top 100, kæmper stadig med bundlinjen rundt omkring derude. Analysen viser, at 19 virksomheder har forladt Top 100. Forklaringer på udskiftningerne er likviderede eller fusionerede selskaber, mens andre for lavt bruttoresultat. Blandt de nye er fem biludlejningsfirmaer, som er en ny underbranche på Top 100.

Bilimportørernes tilbagegang i 2012 og 2013 er vendt. Denne del af branchens samlede nettoresultat er steget med 132 procent, og ingen Top 100-importør havde røde tal i 2014. Bilforhandlerne har vækst over hele linjen, men indtjeningen følger ikke med. Branchens samlede overskud faldt 17 procent.

Årerne 2011 0g 2012 var rigtigt dårlige år for det danske marked for reservedele. I 2013 var udviklingen overvejende positiv og denne positive tendens er fortsat i 2014. Markedet er stadig meget konkurrencepræget, hvor der er langt til tocifrede vækstrater. Men den negative udvikling ser ud til at være brudt. Branchen sælger mere og tjener samlet flere penge. Eksempelvis klarede T. Hansen sig godt i 2014 med både rekordsalg og rekordoverskud – ved blandt andet at geare op mod professionelt salg til autobranchen.

Derimod har bilportalerne millionunderskud og kæmper hårdt om kunder og markedsandele på nettet. Enkelte slås også mod hinanden i retssalene. Og dækbranchen havde desværre generelt et dårligt 2014. Vores analyse viser, at dækmarkedet i Danmark er presset, og at indtjeningen har været meget svag i flere år.

Så nogle har grund til at glæde sig, og andre må finde kreative løsninger på at forbedre næste års tal. Bliv klogere på branchen og læs vores 2. sektion med Top 100, hvor vi også fortæller om bundskraberne, jobskaberne, giganterne, profitmagerne, købmændene og citronpresserne.
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.142