23948sdkhjf

Pas på momsen ved bilimport

Dansk Bilbrancheråd advarer bilsælgende virksomheder.
RÅD Momsreglerne i forbindelse med import af motorkøretøjer er komplicerede, og når Skat oven i købet også kræver, at der står den helt korrekte tekst på fakturaerne, opfordrer Dansk BilbrancheRåd bilforhandlere, der beskæftiger sig med at importere biler, til at tjekke, om afregningen foregår efter Skats retningslinjer. Det er dog ikke altid så ligetil, oplyser bilhandelskonsulent i Dansk BilbrancheRåd, Finn Wæver.

- Vi har en begrundet formodning om, at mange danske bilforhandlere, i forbindelse med import af brugte biler fra for eksempel Tyskland, afregner forkert moms, når bilerne videresælges her i Danmark – og det kan på sigt slå benene væk under virksomheden, hvis det står på over tid. Vi har henvendelser fra medlemmer, der indikerer, at der er brug for vejledning på området. Det er nemlig ikke altid nok at spørge den lokale revisor til råds, idet de heller ikke altid er klædt godt nok på, siger Finn Wæver.

Importmoms er en besværlig størrelse, og det er yderst sjældent, at momsen slet ikke skal afregnes. Et konkret, og meget aktuelt, eksempel er Tesla-biler fra Norge, som det er særdeles populært at importere. I den forbindelse skal man naturligvis huske at afregne told og moms.

Dansk BilbrancheRåd har flere hundrede bilsælgende medlemmer, og for dem med interesse i problemstillingen vil der hen over vinteren blive tilbudt kurser, der sætter fokus på moms i forbindelse med bilhandel såvel i Danmark, som ved import fra EU. Brancheorganisationen vil forsøge at få Skat til at undervise på kurserne. kile
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125