23948sdkhjf

Kølemiddel-firma sætter fut under sin FTZ-stand

Besøgende på Dometics stand på FTZ-messen 2015 kan vinde billetter til en otte timer lang dag med kørekurser på Danmarks største racerbane.
KØLERACE Bilfolk, der går med en stille drøm om at få lov til, bogstavelig talt, at give den fuld gas og afprøve ting i en bil, som aldrig ville gå i trafikken, vil formentlig søge mod en ganske bestemt stand, når den store FTZ Fagmesse næste onsdag løber af stablen i Odense Congress Center (OCC). På Dometic Waeco-standen udloddes der nemlig to billetter til Audi Driving Experience-kursus på Jyllandsringen som præmier.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har tænkt i en præmie, som vi ved vil interessere alle med blot den mindste smule benzin i blodet. Det er ikke et hvilket som helst kursus, man kan vinde. Det er et kursus, som i den grad taler til den professionelle bilentusiast, for eksempel værkstedsmekanikeren, udtaler Per Flensted, adm. direktør, Dometic Denmark, i en pressemeddelelse.

Audi R8 pryder standen
Per Flensted kender af personlige veje ejerne af Strøjer samlingen ved Assens på Fyn, der har en af Danmarks mest unikke samlinger af specialbiler. Da Motor-magasinet i sidste uge mødte Dometic Danmark på au2parts au2messe i Roskilde Kongres Center, var kølestanden også fyldt godt ud af en Maserati GranTurismo. Når virksomheden rykker ind på FTZ-messen vil det være i ledtog med en Audi R8, som ligeledes er udlånt fra den fynske Strøjer Samling.

- Det er selvfølgelig heldigt, at vi har den mulighed at supplere vores stand med nogle ret eksotiske biler, fortæller Per Flensted.

Audi og adrenalin
Kurset Audi Driving Experience strækker sig over næsten otte timer og henvender sig til erfarne bilfolk, som har mod på at få afprøvet sine færdigheder. Under kyndig vejledning fra Audis rallyteam og i modeller, der alle er udstyret med Audis avancerede firehjulstræk, Quattro.

- Det bliver en dag fyldt med spænding og adrenalin, og så bliver det fremfor alt rigtig sjovt, garanterer Per Flensted.

Fyldestation viser vej
For at vinde en af præmierne, der har en værdi af ca. 4000 kroner pr. styk, skal gæster, som besøger Dometics stand, ved hjælp af en opstillet fyldestation, ASC 2500 Low Emission, finde en ganske bestemt bil, som er med på messen, og derefter taste dens data ind på fyldestationens display på Dometic Waeco-standen. Herved er man automatisk med i lodtrækningen, hvor vinderen udtrækkes umiddelbart efter messen og får direkte besked.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094