23948sdkhjf

App tjekker bilen for gæld

Med en ny app kan bilkøberen tjekke sin kommende bil for gæld, syn og afgifter, inden signaturen sættes på slutsedlen.
BILSALG - Det er blevet nemmere at undgå nogle af de fælder, en køber af en brugt bil altid har risikeret at gå i, lover Kenneth Andersen, direktør for Bazoom, der ejer BilGalleri.

Med den nye app Tjekbil - www.tjekbil.dk - sætter ”Danmarks største community for bilelskere” sikkerheden ved brugtkøb i førersædet, oplyser en pressemeddelelse fra BilGalleri.

Blot ved at downloade en app til en smartphone og taste nuværende eller tidligere nummerplade ind, kan man nu få svar på mange spørgsmål, om den bil man kigger på. Funktionen har været tilgængelig på BilGalleri.dk i et stykke tid, men med appen Tjekbil til iOS og Android er det blevet endnu nemmere.

- Appen gør det nemt at tjekke en bil for nogle af de fælder, man kan gå i som bilkøber. Med en enkelt indtastning af nummerpladen kan man nemt se synrapporter, generelle data på bilen og om der er gæld i bilen, siger Kenneth Andersen.

Synsrapporter afslører snyd

- Vigtigst er måske oplysningerne om eventuel gæld i bilen, der kan give grimme overraskelser, hvis den tidligere ejer ikke overholder sine forpligtelser til bank eller finansieringsselskab. I værste fald kan det betyde, at man mister den bil, man lige har købt. Men der er også andre nyttige oplysninger i appen og på Tjekbil.dk, tilføjer han.

Et godt værktøj til at afsløre urent trav er synsrapporterne, der ved lidt ældre biler kan afsløre, om kilometer-tælleren er skruet tilbage. Synsrapporterne fortæller også, hvornår bilen sidst er synet, så man nemt kan se, om ordet nysynet i annoncen rent faktisk holder. Og man kan se, hvornår bilen skal synes igen.

Samtidig kan man tjekke op på de eventuelle fejl, tidligere syn har fundet. App’en oplyser også, hvor meget bilen må trække på anhængertrækket, og hvad den tidligere ejer har betalt i afgift. Hvis det for eksempel er en dieselbil, kan man her se om bilen er med eller uden partikelfilter.
Læs mere om: app
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109