23948sdkhjf

Clever og BMW laver Netflix på hjul

Clever vil give fuld adgang til ladestandere i husstande og 750 ladepunkter i Danmark, Sverige og Tyskland.
OPLADNING Fyld strøm på for et fast beløb om måneden med ubegrænset strøm i Danmark, Sverige og Tyskland. Det er grundlæggende set Clevers vision for virksomhedens ’Netflix på hjul’-koncept kaldet Clever Unlimited. Meningen er, at det skal være nemmere at danne sig et overblik over, hvad de faster udgifter er til strøm, hvis man ejer en el- eller hybridbil. Samtidig skal man kunne fylde strøm på sin bil på de i alt 750 ladepunkter, som Clever råder over i Danmark, Sverige og Tyskland.

Den nye ubegrænsede strømpakke kan i første omgang købes med rabatter, hvis man erhverver sig en BMW el- eller hybridbil. For 599 kroner om måneden sørger Clever ifølge firmaet selv for for levering, opsætning og installation af ladeboks, og elbilisterne bliver udstyret med et ladekort, der giver grænseoverskridende adgang til virksomhedens netværk med over 750 ladepunkter i Danmark, Sverige og Tyskland. Den løsning kan blandt andet benyttes af købere af BMW i3 og BMW i3 Range Extender. Købere af BMW plug-in-hybrid biler kan få Unlimited for 299 kroner om måneden. Ønsker man kun at benytte ladenetværket (hvis man f.eks. bor i lejlighed), betaler man 399 kroner om måneden for fri strøm på hele Clevers ladenetværk ved køb af en ny elbil fra BMW, og 199 kroner for en plug-in-hybrid bil.

Grøn omstilling
- Vi tror på, at man i løbet af de næste år i Europa for alvor vil opleve en acceleration i omstillingen af transportsektoren til el. Og det her er fremtiden. Vi mindsker kompleksiteten for bilister med Unlimited, der i første omgang lanceres i Danmark sammen med BMW, fortæller Casper Kirketerp-Møller, der er adm. direktør i Clever.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25