Autobranchen skal lære af epoxy-sager
Epoxy-fremkaldte sygdomme skal tages yderst alvorligt. Det viser flere eksempler fra vindmøllebranchen. Samme problematikker findes i autobranchen på de værksteder, som sliber, lakerer og generelt bruger meget kemi i hverdagen.
2
Billeder
Det er især sagerne fra vindmølleproducenten Siemens, der for nyligt har sat gang i debatten om arbejdsmiljø og opgaver med blandt andet det farlige epoxy.
Når vi i AutoBranchen Danmark bruger tid og spalteplads på sagen om epoxy-fremkaldte sygdomme, skyldes det, at vi ser mange af de samme tendenser til manglende eller forkert brug af personlige værnemidler og ventilation i arbejdsområderne. I 70’erne blev et stort antal malere og autolakerere ramt af malersyndromet efter mange års brug af produkter med organiske opløsningsmidler. Det satte gang i arbejdet med det danske MAL-kodesystem, og derfor har vi i branchen en lang række opslagsværker, sikkerhedsdatablade, arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejdspladsvurderinger der instruerer os i, hvordan vi skal forholde os sikkerhedsmæssigt, og hvordan vi skal arbejde med de enkelte produkter.
I princippet bør der derfor ikke være nogen problemer. Men forudsætningen er, at virksomhederne og medarbejderne følger de retningslinjer, der er beskrevet i sikkerhedsdatabladene og arbejdspladsbrugsanvisninger, hvilket desværre langt fra altid er tilfældet. Derfor kommer det her indlæg.
Færre stoffer
Lakproducenterne har gennem mange år jagtet løsninger, så man kunne erstatte de organiske opløsningsmidler med andre stoffer, som forhåbentlig er mindre farlige, hvilket blandt andet har resulteret i nye typer lakker, som er vandfortyndbare og klarlakker, der er ekstremt hurtigtørrende. Det er en rigtig god udvikling, men samtidig er en del af de stoffer, som indgår i de nye lakker til gengæld stærkt allergifremkaldende, eksempelvis nogle af konserveringsmidlerne. Det stiller store krav til virksomhederne for at sikre, at medarbejderne anvender det sikkerhedsudstyr, som er beskrevet i sikkerhedsdatabladene og arbejdspladsbrugsanvisningerne.
Gennem det seneste år har AutoBranchen VidenCenter således fået flere indrapporteringer om kraftig allergi og udslet hos medarbejdere fra de arbejdsmedicinske klinikker og fra enkeltmedlemmer. Arbejdstilsynet har givetvis fået de samme oplysninger og i kølvandet på problemerne hos Siemens og Vestas vil der formentlig være ekstra opmærksomhed hos autolakererne på brugen af værnemidler og den ventilation, som er foreskrevet.
I dag oplever vi mange steder, at der anvendes halvmasker eller kulfiltermasker i stedet for de foreskrevne friskluftforsynede helmasker. Det er typisk, fordi de friskluftforsynede masker er tunge at gå rundt med og opfattes som generende, at medarbejderne bruger de lettere alternativer, men man skal huske på, at det ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne i sikkerhedsbladene. En forudsætning for at anvende luftforsynede masker fuldt forsvarligt er naturligvis, at luften der kommer ind i masken har den rette kvalitet. Kontrolmålinger af åndemiddelluften viser, at det ikke altid er tilfældet, og at der er et stærkt forhøjet indhold af opløsningsmidler i mange prøver.
Dårligt udstyr
AutoBranchens VidenCenter oplever også flere steder, at der anvendes sprøjtedragter af dårlig kvalitet eller dragter, som burde være udskiftet på grund af stærk tilsmudsning. Det samme gælder de beskyttelseshandsker der anvendes, som ikke alle steder er af ordentlig kvalitet eller slutter tæt til sprøjtedragten, så malingen og dampe kan komme i berøring med huden.
Afslutningsvis er det naturligvis afgørende for sikkerheden, når man arbejder med vandfortyndbare lakker, klarlakker og kemikalier generelt, at der anvendes de korrekte personlige værnemidler, og at ventilationen er i orden alle de steder, hvor det er relevant. Det er eksempelvis ved blandebordet, hvor medarbejderen typisk kun har handsker eller eventuelt sprøjtedragt på. Her skal ventilationen køre døgnet rundt, hvis der er åbne bøtter med maling eller fortynder, som kan stå og udsende giftige dampe. Systemet må dog godt gå ned til en lavere hastighed uden for arbejdstiden. Det betyder blandt andet, at der ikke må monteres bevægelsesføler på ventilationen i blanderummet, så den kun er aktiv, når der er folk derinde.
Johnny Lauridsen, miljøkonsulent hos AutoBranchens Videncenter.
