23948sdkhjf

Grossist-afdeling blev fejret

Op mod 100 besøgte den nye au2parts afdeling i Jyderup til åbent hus.
AUTOGROSSIST Au2parts midtsjælland, som har afdelinger i Ringsted, Slagelse og Holbæk, har åbnet en ny afdeling i Jyderup, og det blev fejret med åbent hus fredag den 14. oktober.

- Det var et fantastisk arrangement, som kunder og leverandører støttede rigtig godt op om. Der var et rigtig godt fremmøde fra kundesiden. Op imod 100 besøgende kunder som udover at få grillmad og drikkevarer kunne få en god dialog med vores leverandører om nyheder og hvad de nu ellers havde på hjertet. Der var mange gode "snakke over hækken" denne eftermiddag både mellem kunder og leverandører, fortæller en tilfreds Mikkel Sørensen fra au2parts midtsjælland, kundeansvarlig for Holbæk og Jyderup.

- Mange af vores kunder gik desuden hjem med en god handel i posen. Der var også aktion over nogle udvalgte varepartier, og flere kunder gjorde en rigtig god handel, de sent vil glemme, siger Mikkel Sørensen og tilføjer:

- De fremmødte leverandører var godt tilfredse med det store fremmøde og følte også de havde fået noget godt ud af eftermiddagen hos au2parts i Jyderup.

700 kvadratmeter

Der er tale om et lejet lager på 700 kvadratmeter på Bødkervej i Jyderup uden telefon-ekspedition, men hvor man også kan hente varer. Den nye afdeling, som blandt andet skal få logistikken fra Holbæk mod Kalundborg til at gå bedre op, er bemandet med en lagerchef og et par chauffører.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101