23948sdkhjf

Grossist-paraply ind i ny international familie

Nordic Forum skrumpet fra syv til tre lande. De tre sidste, anført af danske FTZ, melder sig nu ind i Nexus Automotive International.
AUTOGROSSISTER Den 14. december kunne finske Mercantile Oy AB, som har to datterselskaber i Finland og Esland i en kortfattet pressemeddelelse oplyser, at de trækker sig ud af fællesskabet Nordic Forum den 1. januar 2017.

Dermed var Nordic Forum, som blev grundlagt tilbage i 2003 af FTZ og den tidligere direktør Jens Sørensen, skrumpet ind fra syv til tre lande, idet selskabet i Irland (det tidligere Hella Irland) tidligere på året blev solgt til kapitalfonden LKQ/ECP. Desuden blev Hella-selskabet i Rusland tidligere lukket ned - det var et joint venture mellem Danmark og Finland. Således er der nu blot Danmark (FTZ), Norge (Hellanor) og Polen (Inter Team) tilbage, alle ejet 100 procent af tyske Hella.

- Vi takker Nordic Forum for 14 års tæt samarbejde, i hvilken periode vi byggede mange succes-historier med vores leverandører, udtaler Kimmo Lautanen, CEO, og Timo Salminen, indkøbsdirektør hos Mercantile.

Men allerede den 21. december kunne en pressemeddelelse fra de tre sidste lande i Nordic Forum fortælle, at Nordic Forum har meldt sig ind i den internationale eftermarkeds indkøbsforening, Nexus Automotive International SA, der styres fra Geneve, Schweiz.

Nexus: Tre års ekspansion

Nexus oplyser, at NAI har ekspanderet kraftigt de sidste tre år, og at Nexus snart har fået tæt ved ti top-ti grossist-grupper i Europa, hvoraf Nordic Forum er blandt de seneste medlemmer.

- Nordic Forum var blandt de seks nye medlemmer i december, hvorved kredsen er vokset til rekordmange, nemlig 105 grossister, hvoraf de 47 er kommet til i løbet af 2016, udtaler Nexus-CEO, Gael Escribe.

Nordic Forum består som nævnt i dag af danske FTZ, som udgør over 50 procent af Nordic Forum, samt polske Inter-Team (tre selskaber) og norske Hellanor.

- Det har været et utroligt år med en vækst, som har gjort, at vi er til stede i 113 lande verden over. To nye regionale organisationer er også blevet skabt, i Algeriet og Nordamerika, mens Brasilien og Centraleuropa er på vej.

Nexus Automotive International SA blev lanceret i februar 2014 af 24 aktionærer, som hører til blandt de uafhængige reservedels distributører, oplyses det. Nexus nåede i juli 2016 en omsætning på 10,5 milliarder euro.

FTZ: Naturligt skridt

Til skiftet til Nexus siger FTZ’s adm. direktør Michael Juul Hansen til Motor-magasinet:

- Jeg er glad for vores tilslutning, som er et naturligt skridt. Vi bliver en del af noget større og får dermed yderligere styrke. Det er en naturlig udvikling.

Nordic Forum styres i dag af et kontor i København, hvor svenske Håkan Bergström som direktør står i spidsen for Nordic Forum Holding A/S med kontorer i Kastrup. Nordic Forum kontoret, som tæller omkring ti ansatte, supporterer med blandt andet it og indkøb.

Mere på www.nexusautomotiveinternational.eu
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11