23948sdkhjf

Oplev titusindvis af hestekræfter i Herning

Fede biler, et F16-fly, samtlige motorcykelmærker, SuperCross- og Formel 1-stjerner, et eminent awardshow og meget mere. Et unikt univers for motorverden rammer Herning den 2.-5. februar til Life on Wheels.
MOTORSHOW En Dragster-bil med 10.000 hk, som besøgende kan opleve til Motorshow 2017, kan brøle, så hjertet springer et slag over. Især hvis det banker for motorer.

- Den lyder fuldstændig vanvittig, den bil, siger Lars Green fra ASP Event, som er en af de drivende kræfter bag Life on Wheels 2017.

Bilen er et meget godt billede på den bredde og de fascinerende, anderledes motoroplevelser, Motorshow 2017 rummer. Den interaktive oplevelsesudstilling er spækket med benzindrevet begejstring og byder på alt på hjul og alt, hvad der rører sig inden for krom, kubik og køreklare kasser. Showet er det største af sin art på dansk jord og samtidig Danmarks officielle motorcykeludstilling.

- Vi har samlet et bredt, fascinerende udstillerfelt og spækket aktivitetsprogrammet med noget for enhver. Motorshow 2017 er ikke bare en udstilling, det er en oplevelse, som vil imponere og involvere de besøgende. Her må man både se, røre og være med, siger Lars Green.

Mc, biler og motorsport

Motorshow 2017 åbnes af den tidligere racerkører Thorkild Thyrring, som er vært ved eventen, der blandt andet involverer en Mercedes Formel 1-simulator og en række kendte personligheder.

På den storslåede oplevelsesudstilling kan man blandt andet se et F16-fly på klos hold, prøve kræfter med en mini-speedwaybane, køre gokart, høre foredrag med motorsportens elite, se den hollandske, opkommende Formel 1-stjernekører Max Verstappens Formel-bil og møde en række motorsportgrene.

Under Motorshowet kan man desuden også opleve samtlige motorcykelmærker, masser af udstyr og de fedeste biler.

Motorshow 2017, som foregår den 3.-5. februar, er del af arrangementet Life on Wheels, som desuden tæller Dansk Motorsports Award, som foregår den 2. februar, og Yamaha SuperCross & Freestyle Show, som indtager Jyske Bank Boxen den 3.-4. februar.

Motorsportens stjerner hyldes
TV3's Formel 1-makkerpar, Peter Palshøj og Nicolas Kiesa, styrer slagets gang som værter ved Dansk Motorsport Award den 2. februar.
Showet, som er startskuddet til Life on Wheel, hylder motorsportens største stjerner med 14 priser og en spektakulær aften.
Priserne, som deles ud, er: Årets Rallyteam, Årets Speedwaykører, Årets Banesportskører, Årets Motocrosskører, Årets Kartingkører og Årets Road Racingkører. Derudover skal Årets talent, Årets Bilsportskører, Årets MC-sportskører, Årets Mekanikerlærling, Årets Motorsport Event, DTC Prisen samt FairPlay-prisen og Årets Profil uddeles.
Mens priserne uddeles, har de danske motorsportsprofiler fra 2016 travlt bag scenen. De skal kreere et kunstværk på en Mercedes-Benz-kølerhjelm, som har et TAG Heuer ur isat. Det gør de sammen med kunstneren Christian Von Hornsleth, og kunstværket sælges efterfølgende på auktion til fordel for Børns Vilkår.

Fakta om Life on Wheels
MCH Messecenter Herning 2.-5. februar 2017:
Life on Wheels fandt for første gang sted i 2016, hvor 32.223 besøgende lagde vejen forbi. Life on Wheels består af Dansk Motorsport Award den 2. februar, Motorshow 2017 den 3.-5. februar samt Yamaha SuperCross & Freestyle Show den 3.-4. februar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156