Brugtvognsforhandler går til filmen: Sex, rock og rejer
BRUGT Hvad har den kendte efterforsker Jørgen Moos, tre Mercedes-Benz-biler, sex, rejer og ock 'n' roll med hinanden at gøre?
Jo, hos forhandleren af især brugte Mercedes-Benz-biler Starkmark har man valgt at invintere den kendte efterforsker, der var med til at opklare sagen om den kendte Blekingegade-bande, forbi til at forsøge at finde spor på brugte biler og af tidligere ejere i tre Mercedes-Benz C-klasse. I den ene har der været plukket rejer, i den anden har det været lidt hedt blandt to mennesker og i den tredje har der været fuld fart på med høj rockmusik.
Spørgsmålet er så, om Jørgen Moos kan finde frem til, hvad der er sket i hver af de tre biler. Til det bruger efterforskeren sine sanser, sit nysgerrige væsen og diverse udstyr. Se med i en video, Starmark har sat sammen om de tre gåder:
Artiklen er en del af temaet Video.