23948sdkhjf

Jyske bilforhandlere vil undgå hegn

På Skive-kanten ser man helst indbrud og airbagtyverier løst med andet end hegn.
TYVERISIKRING Som Motor-magasinet skrev om i sidste uge, rammes bilforhandlere løbende af indbrud og tyverier, der i værste fald kan koste smadrede ruder og biler, hvis kabiner bliver splittet ad. Foruden det kan der vente store regninger for at få skader udbedret.

Men på Skive-kanten i Jylland er flere bilforhandlere noget tilbageholdende med at sætte store hegn om rundt om udstillingsbilerne, skriver Skive Folkeblad. Avisen har blandt andre talt med Martin Lønborg, der er indehaver af Motorgaarden.

- Jeg har, 7-9-13, ikke haft problemer med tyveri de seneste 20 år af de i alt 24 år, jeg har solgt biler. Dengang fik jeg stjålet nogle hjul, fortæller Martin Lønborg til avisen.

En af fordelene ved Motorgaardens placering er ifølge ejeren, at der ligger en tankstation med åbningstiden 7-11 ved siden af. Når der er så åbent her omkring, som der er med tanken lige ved siden af, så kan folk ikke så nemt komme til at sidde i et hjørne og pille eksempelvis hjul af, siger han.

- Jeg tror, det er fordi, der er så meget trafik ved tanken, hvor folk kører rundt det meste af døgnet, vurderer Martin Lønborg over for Skive Folkeblad.

Martin Lønborg render af samme årsag heller ikke rundt med bekymringer for, om han bliver den næste i række af autoforhandlere, det får ubudne gæster forbi:

-Aldrig! Heldigvis, og det er skønt. Jeg tror, det har rigtig meget at gøre med, at forretningen ligger så synligt her, som den gør. Det ville være trælst, hvis man skulle til at sætte et hegn op, siger Martin Lønborg til Skive Folkeblad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125