23948sdkhjf

Kølefolk vil uddanne flere

Christonik skruer op for auto-kurser.

SERVICERING Søren Rousing Glob startede i foråret som uddannelseschef hos Christonik, og nu vil han skrue op for virksomhedens engagement på området for kurser og uddannelse. Selv har han en fortid som afdelingsleder på Aarhus Tech.

- Gennem mine år på Aarhus Tech var det meget tydeligt, at man lærer allermest gennem praktiske øvelser på bilerne i stedet på lange teoretiske foredrag i et klasselokale. Vi mener derfor, at det er altafgørende at man faktisk arbejder på biler på kurset. Og da vores kurser bliver afholdt af folk med mange års erfaring i branchen som f.eks. Christian Rud Ingvardsen, som er ejer af Christonik, så tager vi faktisk mekanikernes egne biler in på kurset. Så kan vi få lov at vise, at vores teoretiske viden også kan omsættes til praktik, siger Søren Rousing Glob.

Bred målgruppe
Udover kurserne som retter sig mod mindre anlæg på personbiler, lastbiler, entreprenørmaskiner og landbrugsmaskiner tilbyder Christonik også kurser inden for både A/C og varmere til busser. Indenfor de sidste par år har Arbejdstilsynet givet tilladelse til, at busmekanikere kan få lov at håndtere A/C anlæg med fyldninger på over 2,5 kg kølemiddel. Dette kræver udover et KMO-kursus yderligere to-dages kursus hos Christonik.

- Vi har afholdt nogle kurser for busmekanikere som har været utrolig interessante. Mange mekanikere ved jo lidt om A/C på forhånd, men anlægget på en bus adskiller sig markant fra de mindre anlæg. På vores kurser får kursisterne naturligvis lov til at arbejde praktisk med en bus og efter et par dage bliver de fortrolige med systemet. Man skal blot vænne sig til de større dimensioner og at tingene bare tager længere tid på en bus. De fleste af de mekanikere som vi har haft på kursus bliver dog overraskede over, at man faktisk kan servicere et A/C anlæg på relativ kort tid hvis man kender de små tricks som vi har lært gennem mange år i branchen.henmo

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093