23948sdkhjf

Kontrollør: Stemningen er mere løssluppen

CELF Kvalitetskontrol sikrer, at autopartner-værkstedernes udstyr spiller. På messen er opgaven en lidt anden.

VISIT Normalt er opgaven for Ib Henriksen og de øvrige ansatte hos CELF Kvalitetskontrol at sikre, at Autopartner-værksteder er toptrimmede og har indstillet blandt andet kalibreringsudstyr korrekt. CELF har siden 1999 arbejdet tæt sammen med au2parts og er da også en fast del af au2messen 2017.

Her kan man møde Ib Henriksen, som til dagligt er kvalitetschef hos CELF og Jacob Printz Jensen, der er teknisk konsulent. Begge kan de fortælle om, hvordan CELF Kvalitetskontrols kørende konsulenter holder styr på værkstedernes udstyr.

- Man kan sige, at vi normalt arbejder som kontrollører af Autopartner-værkstederne. Men på au2messen er rollen en noget anden. Her møder vi vores samarbejdspartnere ud fra en mere løssluppen stemning, hvilket er rart, siger Ib Henriksen.

Omfattende udstyr
Som teknisk ansvarlig er han og tre andre vant til at håndtere værkstedsudstyr, og CELF’s kørende konsulenter er desuden udstyret værktøj til alt fra laboratorieudstyr, momentafprøver, signalgenerator, lydgenerator og kalibreringsudstyr.

- Vi har dog ikke vores varevogn med i år, da vi nøjes med at tage den med de år, au2messen foregår i Fredericia. Men vi fortæller selvfølgelig glædeligt om, hvad vi præcis laver, og hvordan vi fungerer som leverandør til au2parts-grossisten, forklarer Ib Henriksen.

CELF Kvalitetskontrol vil være at finde på den såkaldte konceptstand, som au2parts har på messen, der foregår 25. og 26. oktober i Roskilde. Messen veksler mellem Roskilde og Fredericia.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104