23948sdkhjf

Et år med turbulens

SKAD: Udfordringer for skadesreparatørerne omkring totalskadede biler, reparationsgrænse, trepartsforhandlinger og digitalisering.

SKAD Autoskadebranchens ve og vel afhænger forsat af forsikringsselskabernes indkøbsstrategier, men i højere grad af Finansloven med faldende afgifter. Dermed skabes udfordringer for skadesreparatørerne, da markedsprisen for biler falder, hvilket fører til en voksende strøm af genopbygninger af "totalskadede" (mindre skadede) biler, samt tømning af statskassen i form af eksportgodtgørelse ved næsten uskadte biler under totalskadegrænsen.

Finanslovsforhandlingen 2018 har hævet reparationsgrænsen i 2019 og 2020, men samlet 10 procent kompenserer ikke for det tab som afgiftsnedsættelserne genererer. Derfor stiller vi skarpt på arbejdet for opgørelse af skader med genbrugsdele - miljø og genbrug i fokus ved finanslovsforhandlingerne 2019.

Trafiksikkerheden har fortsat plads i SKAD’s virke. Sikkerhed i biler øges, ADAS spiller en større rolle, og korrekt reparation og justering bør ikke være et diskussionspunkt for nogen. Reparationer koster det, de koster - ikke mere og ikke mindre. Indkøbsprogrammet Forsi skal indeholde sikkerhed, og "ægte" eller "virtuelle" taksatorer bør ikke beskære korrekte opgørelser.

AUB og trepartsforhandlingerne har vist sig allerede nu som en stor udfordring. I skrivende stund er der ikke skabt klarhed over, hvad virksomhederne skal leve op til i 2018 og frem. Den statslige vægtning af de forskellige fag har betydet, at en karrosserilærling vægter 1,14, en mekanikerlærling 1,10 og en autolakererlærling 0,94. Besked via e-boks i starten af 2018 fra AUB: "Tag 2,56 lærlinge". Øv - hvordan? Igen et påfund, der kunne have været løst på en nemmere måde.

SKAD’s arbejde med Skat og Færdselsstyrelsen for klare regler ved ombygning af biler og motorcykler har båret delvist frugt. I starten af 2017 udkom de længe ventede synsregler med et helt nyt afsnit 18.05 om ombygninger. Der ligger flere års målrettet SKAD arbejde bag dette.

Afgiftsudfordringen er fortsat en vigtig sag, fordi Skats medarbejdere er blevet udskiftet, og dermed kom gamle holdninger og meninger tilbage. Det betyder intensivering i 2018 af vores arbejde for en lovændring på området. En stor SKAD-sejr er mulighed for aktindsigt på afgiftsbetaling i den nye registreringsafgiftslov.

Nye EU krav for opbyggerbranchen og øget digitalisering i hele motorsektoren kommer til at betyde mange udfordringer, som brancherne skal håndtere de kommende år. Beslutningerne er taget, og nu skal der kæmpes for at forhindre, at de frie værksteder taber pusten. Vi skal stå sammen for at beskytte vores rettigheder.

Jeg siger tak for det forløbene år og ønsker alle SKAD-medlemmer, samarbejdspartnere og venner et rigtigt godt nytår og det bedste for 2018.

Henrik Reinhard Hansen,
formand for Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark

Artiklen er en del af temaet NYTÅRSUDTALELSER 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126