Masser af autolak på messe
MESSELAK Det svenske marked for især autolakering fremhæves ofte af danske branchefolk som et foregangsland, især når det kommer til miljøhåndtering og indretning af arbejdspladser. Netop det område kommer til at være et omdrejningspunkt for flere af de lak- og karrosserivirksomheder, der udstiller på den svenske messe Autogloben, som finder sted mellem den 31. januar og 1. februar i den store hal, Globen, i Stockholm.
En af dem, som skal med på messen er Henrik Gustafsson fra virksomheden Bolest, som det svenske Motor-magasinet har talt med. Han nævner blandt andet:
- Vi oplever en klar udvikling hos bilhusene der går imod, at de afsøger områder for øget indtjening, og her nævnes autolakering og karrosseriopgaver af stadig flere. Omvendt stilles der stadig større krav til værkstederne i forhold til bilproducenternes anmærkninger, hvilket presser den frie del af branchen, forklarer Henrik Gustafsson.
Foruden en række virksomheder, som alle mener, at de på den ene eller anden måde bidrager til fremtidens værksted, så vil man som besøgende også kunne høre en række oplægsholdere diskutere, hvad der skal til for at klare sig på eftermarkedet i den kommende år.