23948sdkhjf

LAKUDA er fuldt ladet op med nye batterier

LAKUDA ApS har fra 2018 suppleret deres i forvejen omfattende produktprogram med start- og driftbatterier fra originalproducenten GS YUASA.

Japanske GS YUASA er på bare syv år blevet den største leverandør af bilbatterier i England.

Fra i år kan LAKUDA også tilbyde deres forhandlere i Skandinavien et omfattende program af de japanske kvalitetsbatterier.

GS YUASA producerer blandt andetoriginalbatterier til over 93 % af alle MC’ere herunder mærker som BMW, Ducati, Harley-Davidson, Honda, Kawasaki, Suzuki og
Yamaha. Også bilmærker som VW, Peugeot, Toyota, Renault, Landrover, Mercedes-Benz, BMW, Porsche, Hyundai og Mazda kører ud fra fabrikkerne med et batteri fra GS YUASA under hjelmen.

– Det er en af verdens største producenter af blybatterier, som vi har udvidet vores samarbejde med, forklarer indkøber hos LAKUDA, Klaus V. Hansen og fortsætter:

– Vi har hidtil solgt deres industribatterier, med stor succes og får nu et bredt kvalitetssortiment af startbatterier og driftsbatterier til både MC, personbiler, lastbiler, landbrugsmaskiner, sakselifte, golfvogne og gulvvaskere med i vores GS YUASA produktprogram.

Batterierne er kendetegnet ved høj kvalitet og driftssikkerhed, samt præget af den japanske ydmyghed forstået på den måde, at hvis batteriet kan yde 800 startampere, så lover de kun 700 startampere, så varen også kan levere den lovede ydelse i morgen, i overmorgen og om et år. Derfor får du hele tre års garanti på GS
YUASA produkter.

GS YUASA tilbyder gratis adgang til deres professionelle batterifinder for deres forhandlere. Batterifinderen viser hvor batteriet sidder i køretøjet, hvor lang tid det vil tage at installere, samt særlige forhold ved netop dette køretøj.

– Man kan indtaste registreringsnummeret på bilen eller motorcyklen, så bliver man præsenteret for den bedste løsning samt en forklaring på, hvorfor netop denne løsning er den rigtige. Hvis der opstår tvivl er det tilmed muligt at komme til at chatte med den tekniske afdeling hos GS YUASA direkte, så udover den høje kvalitet er serviceniveauet virkelig i topklasse på produkterne, siger Klaus V. Hansen, som samtidig opfordrer forhandlerne til at huske at tjekke batterierne hos deres kunder.

– Mange kører rundt med halvflade batterier, som så kræver vejhjælp, når frosten sætter ind. Med et testapparat fra GS YUASA er det jo hurtigt at undersøge, når bilen alligevel er på værksted, og det er god kundeservice.

Fakta

Siden 2003 har LAKUDA været distributør af førende brands indenfor batterier, opladere, lygter, strømforsyninger, LED belysning og alle typer beslægtede produkter til små butikker, store butikker og kæder i Danmark, Skandinavien og Europa.

GS YUASA-koncernen har i over 100 år udviklet og fremstillet batterier.

Kontakt LAKUDA på www.lakuda.dk eller på telefon 7640 7010, hvis du ønsker at høre om mulighederne for at blive en del af LAKUDAs netværk.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093