Stadig gode penge i dårlige betalere
For et år siden bragte Motor-Magasinet en artikel om inkasso for autobranchen, hvor Købmandstandens Inkasso Service A/S (KIS) fortalte om sine erfaringer med de seneste 1.000 inkassosager for danske værksteder:
- Gennemsnitsfakturaen til inkasso lød på 7.430 kr.
- I gennemsnit lå fakturaen i 8 måneder hos værkstedet, før inkassosagen blev startet
- 30% af sagerne blev stoppet undervejs i inkassoforløbet (typisk ved konkurs, dødsfald,udvandring eller ved besked fra værkstedet om at stoppe sagen), mens 70% af sagerne blev gennemført
- 72% af de gennemførte sager blev løst med betaling i inkassoprocessen
- 28% blev ikke løst, og mange viste sig at være mod kendte, dårlige betalere
3 ud af 4 betaler stadig
Ved årsskiftet blev Købmandstandens Inkasso Service A/S en del af den nordiske inkassokoncern Kredinor og har derfor skiftet navn, men de nye tal fra Kredinor for 2017 er stort set fuldstændigt identiske med tallene fra 2016, fortæller markedschef
Torben Smedegaard Pedersen: ”Vi løser stadigvæk 3 ud af 4 sager, som vi gennemfører inkasso på for danske værksteder. Der er en stigende interesse for at føre sagerne helt igennem retssystemet, hvis de indledende knæbøjninger ikke giver pote, men hovedparten af sagerne løser vi stadig uden indblanding af Fogedretten”, fortsætter Torben Smedegaard Pedersen.
Med den flotte succesrate giver det mening at sende sine sager til inkasso, for som udgangspunkt pålægges skyldneren alle omkostninger i en sag, så den oprindelige
faktura på f.eks. 5.000 kr. typisk ender på 6-8.000 kr. afhængig af hvor langt sagen når, før skyldneren besinder sig. ”Det betyder reelt, at en fuldt betalt sag ikke koster værkstedet en krone, for skyldneren skal ifølge lovgivning betale både fakturakravet,
rykkergebyrerne og vores salær, når bare inkassosagen er varslet korrekt”, fortæller Torben Smedegaard Pedersen. ”Nogle skyldneren skal bare have et eller to breve fra Kredinor for at forstå, at værkstedet ikke har tænkt sig at opgive sagen, mens andre skal hele møllen igennem med både telefonisk rykning fra vores call-center, misligholdte afdragsordninger og Fogedretten, før pengene falder – men i begge tilfælde ryger alle omkostninger altså på skyldneren.”
En tur i retten giver god mening
I de tilfælde hvor skylderen ikke betaler på trods af en tur i retten, er det værkstedet,
som hænger på omkostningerne. ”Heldigvis er det de færreste sager, der ender resultatløst efter en tur i retssystemet, for en del af de 28% af sagerne, vi ikke løser,
sender vi slet ikke i retten. Det viser sig nemlig, at mange af dem i forvejen er kendt som dårlige betalere hos os, i RKI registret eller Debitor Registret, og så fraråder vi ganske enkelt værkstedet at smide gode penge efter dårlige”, forklarer Torben Smedegaard Pedersen. ”Omvendt skal man huske på, at selv en resultatløs tur i retten har en vis værdi, for med en dom i hånden har værkstedet nu 10 års forældelse på sit krav, og Kredinor kan indberette skyldneren som en dårlig betaler til Skyldnerlisten,
RKI og Debitor Registret. I korte træk betyder det, at skyldneren typisk får nej til nye
lån eller kreditter, fordi han/hun er registreret som en dårlig betaler – og skal registreringen slettes, kræver det betaling af gælden til værkstedet via Kredinor. En slags langtidssikring af sit tilgodehavende.”
|
Kredinor i Danmark Den 31. marts 2017 købte det norske inkassoselskab Kredinor det privatejede danske Købmandstandens Inkasso Service A/S, og den 1. december skiftede selskabet officielt navn til Kredinor, samtidig med at Kredinor købte Handelsbankens inkassoselskab i Sverige og dermed blev et nyt, nordisk inkassoselskab. Kredinor er etableret i 1905 og er nu Norges største inkassoselskab med over 2 mio. inkassosager og 540 ansatte fordelt på hovedkontoret i Oslo og ni afdelinger over hele landet. Efter mere end 112 år i Norge besluttede selskabet i 2017 at etablere Kredinor i det nordiske marked. Første skridt på vejen var at købe danske Købmandstandens Inkasso Service A/S i foråret 2017 og i december svenske Kredit-Inkasso AB som et skridt på vej mod målet om at blive ledende i Norden. Kredinor tilbyder løsninger som dækker hele værdikæden fra fakturering og rykkere til inkasso, overvågning og porteføljekøb. Kernevirksomheden er inkasso med dedikerede fagpersoner ud mod kreditorer og slutkunder. |
|
5 gode råd til værkstedet 1. Vær sikker på at aftalegrundlaget er i orden! Alt for mange indsigelser i sager fra værksteder skyldes forskellig opfattelse af aftaler og manglende forventningsafstemning. Hvis der aftales en større reparation, som bilejeren giver mundlig accept på pr. telefon, så få en mailadresse og send en bekræftelse, som kunden så lige skal kvittere for. 2. Tjek kunden inden du giver kredit. Kredinor tilbyder sine kunder gratis oplysninger fra Skyldnerlisten, men de mest omfattende kreditoplysningsløsninger tilbydes af RKI (Experian) og Debitor Registret (Bisnode) 3. Vær kvik og konsekvent i rykkerproceduren. Send fakturaen så kort tid efter værkstedsbesøget som muligt og følg op med en rykker kort efter forfald, hvis der ikke kommer penge. Den næste rykker skal komme kort tid efter udløbet af betalingsfristen på den første rykker. Herefter vælger nogle værksteder at ringe til kunden for at høre, hvorfor der ikke kommer penge, mens andre vælger straks at sende sagen til Kredinor for at sende et klart signal til skyldneren om, at der skal betales. 4. Hvis bilejeren har en indsigelse, så få den afklaret så hurtigt som muligt. Prøv f.eks. at få aftalt, at kunden betaler en del af fakturaen, mens I får afklaret en mindre del af det, som er lavet. 5. Send sagen til inkasso – også selvom der kun skyldes 1.000 kr. Og forfølg sagen hele vejen via retterne, hvis Kredinor anbefaler det på baggrund af sin inkassovurdering. |
