23948sdkhjf

Fart på salget af plug-in hybrid

Plug-in hybridbiler går som varmt brød.

TENDENS Januar måneds nyregistrerede plug-in hybrider satte rekord. Hjulpet godt på vej af nye bilafgifter lader den relativt nye teknologi for alvor til at have markeret sin indtræden på det danske bilmarked. Det viser salgstal, som Bilbranchen DI har analyseret.

Efterårets ændrede bilafgifter gjorde blandt andet biler med et lavt brændstofforbrug mere økonomisk fordelagtige. Dette kombineret med et øget udbud af plug-in hybridbiler gør, at januar måneds ny-registreringer er det til dato højeste antal indregistrerede nye plug-in hybridbiler i en enkelt måned.

Appellerer til privatkunder

Alene i januar måned blev der solgt mere end halvt så mange plug-in hybridbiler som i hele 2017. Teknologien der kombinerer enten en benzin- eller en dieselmotor med et batteri, der kan lades op ved hjælp af et stik ind i bilen, synes således at være blevet et attraktivt produkt på markedet.

Det er især private bilkunder, der har taget plug-in hybridbilerne til sig, idet ca. 70 pct. af nyregistreringerne i januar måned var til private. Sammenlignet med hele 2017 var privatandelen kun 54 pct. af alle nyregistrerede plug-in hybridbiler. bauer

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188