23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

Nyheder fra Apollo, Volvo, Temot, Continental og Nokian.

Solid vækst hos indisk dækproducent

Den indiske dækproducent, Apollo Tyres Ltd, præsterede en omsætningsfremgang i 3. kvartal (oktober til december) på 17 procent. Bestyrelsesformand Onkar S. Kanwar, siger, at det skyldes sund vækst i koncernen, og at tendensen ventes at fortsætte i de kommende kvartaler med de ekspansionsprojekter, som er sat i gang.

Rekordstort Volvo-salg i 2017

Volvo Cars rapporterer om et rekordhøjt driftsresultat på 14,1 milliarder svenske kroner (11 milliarder) for 2017. Det er en stigning på 28 procent. Volvo solgte 571.577 biler i 2017, hvilket er rekord. Salget på det kinesiske marked steg med hele 26 procent i 2017, og Kina er Volvos klart største marked. Det totale salg øgedes med 17 procent til 211 milliarder svenske kroner (181).

Finske Motoral tilslutter sig Temot

Den finske distributør Motoral Oy har sluttet sig til Temot International som ny aktionær. Virksomheden er en af Finlands førende distributører af reservedele til motorkøretøjer og industrielle applikationer med særlig ekspertise inden for erhvervskøretøjer. Selskabet opererer også i Estland. Motoral blev grundlagt i 1958 og har 230 ansatte. Temot er et internationalt, automotivt grossist-netværk.

Fremtidens kørsel er automatiseret

Dette faktum har længe været slået fast af de globale teknologivirksomheder, der udvikler selvkørende løsninger. Siden 2012 har teknologigiganten Continental testet selvkørende teknologier - oprindeligt i Nevada, USA, og i dag har virksomheden en flåde af testkøretøjer i blandt andet Tyskland og Japan. Cruising Chauffeur hedder Continentals selvkørende teknologi, der i dag bliver udviklet og testet i personbiler på motorveje i testlandene. Teknologien går overordnet ud på, at bilen overtager kørslen fra chaufføren på længere motorvejsstræk. Cruising Chauffeur giver dog ikke kun chaufføren en pause, men sikrer også sikkerheden, hvis den menneskelige chauffør ikke kan genoptage kørslen.

Nokian fik bronze i bæredygtighed

Finske Nokian Tyres er igen valgt som et af verdens mest bæredygtige virksomheder. Dækproducenten modtog Bronze Class kåringen i kategorien "Auto-komponenter" i RobecoSAM Sustainability Yearbook 2018, som netop er blevet offentliggjort. RobecoSAM er ekspert i bæredygtighed, hvis årlige vurdering anses for at være en pålidelig og omfattende rapport om, hvordan bæredygtighed gennemføres i virksomheder over hele verden. I år modtog Nokian Tyres også prisen "Industry Mover". Prisen gives til den virksomhed, der har opnået branchens største forbedring inden for bæredygtighed i forhold til året før.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078