23948sdkhjf

Stigende dansk stjerne

Mikael Moeslund fra firmaet Easi’r fik en “Rising Star Award" fra Automotive News Europe.

KÅRING Mikael Moeslund, adm. direktør og medgrundlægger af software til kunderelations-håndtering og salgsacceleration til bilbranchen, Easi’r, er blevet hædret med en “Rising Star" pris fra bilbranchens eget fælleseuropæiske nyhedsmedie “Automotive News Europe". Prisoverrækkelsen fandt sted den 5. juni i Torino i Italien, hvor Mikael Moeslund modtog prisen inden for kategorien, “Automotive it". Mikael Moeslund blev hædret af dommerne for “en profil, der har bragt forandring, skabt innovation og foretaget modige beslutninger."

Med Easi’r har Mikael Moeslund i løbet af de seneste år præsteret at opnå en markedsandel på mere end 15 procent i Danmark og mere end 7 procent i Tyskland. Kunder er for eksempel British Car Import A/S (har implementeret Easi’r for alle Jaguar Land Rover-forhandlere i Danmark, Sverige, og Norge), BMW og Toyota Germany samt andre førende importører i Tyskland.

- Denne Automotive News Europe pris betyder virkelig meget for mig. Som et bilsoftwarehus fra Århus konkurrerer vi med store markedsaktører fra USA og andre dele af verden, hvilket er vanskeligt. Vi er derfor glade for, at dommerne har anerkendt det store potentiale i vores software, siger Mikael Moeslund til Motor-magasinet.

System bygger bro

Easi’r software til kunderelationshåndtering og salgsacceleration er blevet udviklet med særlig fokus på at gøre det muligt for bilproducenter og importører at bygge bro mellem online- og offline-processer i bilsalg samt giver forhandlere mulighed for at agere digitalt inden for alle områder af kundeprocessen.

Easi’r giver derved forhandlere mulighed for at engagere sig med kundeemner i realtid, at indhente samt at styre alle kundeemner fra ét samlet sted via én praktisk og intuitiv platform, forklarer han.

Derudover giver Easi’r forhandlere med "best practices" salgsværktøjer, der leder dem igennem hele salgsprocessen for systematisk at øge konverteringsrater. Ved at udstyre forhandlere med forud definerede skabeloner for alle former for kundekommunikation og muligheden for at automatisere specifikke dele, giver firmaet forhandlere muligheden for at handle betydeligt hurtigere og mere effektivt.

Derudover kan Easi’r integreres i ethvert andet system, forhandlere benytter, som dealermanagement-, sælgerarbejdsplads- samt andre løsninger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205