23948sdkhjf

Danmarks første Eco Balance Partner

Ved at bruge miljøvenlige lakprodukter gør JB Autolakering en aktiv indsats for at hjælpe miljøet på rette vej.

MILJØBEVIDST JB Autolakering har altid haft stor fokus på kvalitet og godt håndværk. Af samme grund har Jørgen Bjerg som eneste mester kunne udklække hele to DM-vindere, hvoraf den ene er sønnen og medejer Mikkel Bjerg.

Denne fokus kombinerer de nu med et øget fokus på miljøet og klimaet i en tid med stor klima-bevågenhed i samfundet - og JB Autolakering er derfor blevet den første autolakerer i Danmark, der er certificeret Eco Balance Partner.

JB Autolakering i Skjern har eksisteret siden 1987 og har alle år været fast bruger af Glasurit.

For JB Autolakering er hovedparten af opgaverne traditionel skadeslakering, mens firmaet også laver speciallakeringer af biler samt designlakeringer på cykelstel og motorcykler. Værkstedet er fast lakerer for blandt andet BMW Danmark.

Værkstedet er ejet af Jørgen Bjerg og sønnen Mikkel Bjerg, som i dag er i gang med et glidende generationsskifte.

Eco Balance er Glasurits nye lakreparationsprodukter, der er certificeret i henhold til "Biomass Balance"-metoden. Metoden er godkendt af det tyske certificeringsorgan TÜV SÜD, og ved hjælp af denne kan 100 procent af de fossile råstoffer erstattes med vedvarende råstoffer.

Eco Balance produktserien hjælper derved med at spare på fossile ressourcer samt med at reducere CO2-udslippet.

Den nye Eco Balance portefølje omfatter alt i alt seks produkter, herunder blandt andet grundfylder, spartel, hærder, klarlak samt additiver, som i særlig grad anvendes til reparationer af kofangere samt til reparationer af mindre og mellemstore skader.

Økologisk merværdi
Samtlige Eco Balance-produkter har de sædvanlige gode egenskaber, man er vant til fra Glasurit. Ved at anvende de nye produkter kan lakerer-værkstederne tilbyde deres kunder effektive reparationslakeringer, som afgiver mindre CO2 og derved byder på en økologisk merværdi.

Med indgåelse af partnerskabet vil JB Autolakerings effektive reparationslakering fremover spare på de fossile ressourcer og afgive mindre CO2 og derved gøre en aktiv indsats for at hjælpe miljøet på rette vej.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105