Ny medejer og salgschef hos Ventherm
Rune Lund til fynsk producent af sprøjte-/tørrekabiner og maleanlæg.
KABINER Rune Lund er blevet ansat som salgschef hos Ventherm. Det oplyser den fynske producent af sprøjte-/tørrekabiner og maleanlæg på sin hjemmeside.
Rune Lund er 40 år og har et indgående kendskab til branchen, blandt andet fra en tilsvarende stilling hos Clemco Danmark.
Han kommer senest fra en stilling som administrerende direktør og medejer hos maskinfabrikken Kimas i Kolding, hvor han dog nu har solgt sin ejerandel til Leo Nielsen.
Rune Lund er i stedet indtrådt som medejer hos Ventherm.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra adm. direktør hos Ventherm, Allan Hansen.