23948sdkhjf

Få fordel af miljøvenlig transport

Københavns Kommune skærper kravene for transport af kommunens varer eller tjenesteydelser, og selv om flere håndværkere er bekymrede, så behøver det ikke være dyrere end dieselbiler. Elektrikerfirmaet R&M-EL er nærmest begejstret.

HOVEDSTADEN Fra august vil det ikke længere være muligt for landets håndværkere at byde ind på udbud fra Københavns Kommune, medmindre de kører i miljøvenlige køretøjer. Kommunens grønne omstilling betyder dermed, at flere håndværkere bliver nødt til at bytte nuværende varevogne ud med varevogne, der kører på el, brint eller en hybrid.

Det har skabt større hovedrysten hos flere håndværkere, da de ikke mener, at disse biler lever op til deres krav, men det er dog ikke nødvendigvis tilfældet.

To år med eldrevne kassevogne

Hos elektrikerfirmaet R&M-EL ser man imidlertid ingen udfordringer ved at skifte til elbiler. R&M-EL har kun gode erfaringer med eldrevne varevogne, og de er endda billigere end dieselbilerne.

- Hvis man indregner driftsomkostningerne, så er vores elbiler faktisk billigere end flere af vores dieselbiler. Vi har haft eldrevne kassevogne de sidste to år, og vi har netop udvidet med endnu flere, da vi kan se, at de hverken er dyrere eller dårligere, udtaler direktør Michael Holm Christensen.

For R&M-EL, der leaser deres elbiler hos Alm. Brand, er det dog i lige så høj grad et spørgsmål om at være med til at reducere luftforureningen i København, og derfor hilser virksomheden de skærpede krav velkommen.

Alm. Brand ser grøn tendens

Udviklingen fra diesel til el er også noget man mærker hos Alm. Brand Leasing. Her er man begyndt at se en tendens, der drejer mod de mere miljøvenlige køretøjer. Flere kunder leaser elbiler, og det er den helt rigtige vej, mener Alm. Brand. Finanskoncernen ønsker at være en del af den grønne omstilling, og derfor forsøger man at gøre leasingbetingelserne for elbiler endnu bedre for de mange håndværkere.

- Som en del af vores rådgivning forsøger vi at stimulere kunderne til at vælge miljørigtige køretøjer, hvis det giver mening for dem. Vi bærer ansvaret på bilernes værditab og serviceomkostninger. Derudover har man fordelen som kunde, at man ikke behøver at bekymre sig om den teknologiske udvikling eller usikkerheden ved registreringsafgifterne, når man leaser elbiler, fortæller Jacob Bender-Petersen, salgsdirektør i Alm. Brand Leasing.

- Producenterne er klar, importørerne er klar, og nu begynder kunderne også at være klar. Hvis efterspørgslen stiger, vil vi i fremtiden ændre vores bilpark til at være mere grøn, fastslår Jacob Bender-Petersen.

Artiklen er en del af temaet På Gule Plader.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131