Danskerne låner til ny bil
UGENS TAL Når danskerne skal finansiere køb af ny bil sker det i mindre grad med kontant betaling, der er faldet med 6,5 procentpoint, fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019. Samtidigt optager danskerne flere billån både i banken og via. bilforhandlerne; her oplever markedet en samlet stigning på 5,3 procentpoint. Det viser tal fra Voxmeters bildatabank, CEM Cars Intellligence,
En større del af bilejerne vil dog helst slippe for at anskaffe sig finansiering, og slipper for pengetransaktioner ved at bytte med en gammel bil. Denne gruppe er også steget, i takt med færre køber kontant, med 1,7 procentpoint i forhold til første kvartal 2018.
Endelig flytter de danske bilejere sig i marginalerne. Flere bilejere (0,4 procentpoint) har anskaffet sig en bil på anden vis; dette kan være arv eller som gave, og færre bilejere (0,3 procentpoint), i forhold til første kvartal 2018, har fået bilen betalt igennem arbejdspladsen.