Danskerne vil have mellemklassebiler
UGENS TAL Mange aspekter følges ad, når vi overvejer vores næste bilkøb. Design, ekstraudstyr, brændstoføkonomi, komfort m.v. Man får jo, hvad man betaler for. Det viser sig også, at danskerne er langt fra nærige eller ligeglade med kvalitet, når de tænker på deres næste bilkøb. Det viser nye tal fra Voxmeters bildatabank CEM Cars Intelligence fra 1. kvartal 2019.
Så meget vil danskerne betale
Vi har spurgt danskerne om følgende: I hvilket prisleje forventer du, at dit næste bilkøb ligger? Her placerer størstedelen af de danske bilejere, nemlig 29,2%, sig i sporet af modeller i prisklassen 200.000 - 399.000 kr. Dernæst følger:
19,9% der vil investere i prisklassen 150.000 - 199.000 kr.
16,9% der vil investere i klassen 100.000 - 140.000 kr.
10,1% der vil investere 50.000 - 99.000 kr.
og endelig 7,1% der vil investere under 50.000 kr.
Det er også interessant at se på antallet af danske bilejere, der vil have meget luksus for pengene. Her er 6,5% på udkig efter en bil i prisklassen 400.000 - 599.000 kr., og 1,1%, tænker på at investere i klassen 600.000 kr. eller derover.
Til sammenligning med 1. kvartal 2018, ser man en fremgang i primærklassen (200.000 - 399.000 kr.) på 1,6%.
Antallet af danske bilejere, der vil investere i luksus (400.00 - 599.000 kr.), er også steget med 2%. De helt dyre modeller (600.000+ kr.) er i tilbagegang, dog kun med 0,3%.
Endelig er der en samlet tilbagegang for bilerne i miniklassen (100.000 - 199.000 kr.) på 5,3%.