23948sdkhjf

Auto IT åbner nye salgs-veje for bilforhandlere

Med nyt værktøj kan forhandleren ramme de kunder, som er interesseret i netop den type bil, forhandleren vil sælge.

MARKEDSFØRING Mange bilkøb starter med et besøg på en portal. Rejsen derfra og til et bilkøb er lang og fyldt med forskellige stationer. Derfor er det vigtigt, at forhandlere hjælper kunden på vej, og viser, at man har den bil, som de leder efter - at man har produktet, der passer til behovet. Auto IT som står bag Biltorvet, mener at have en løsning parat.

- Det kan bl.a. gøres ved at bruge de unikke data, som Auto IT har, til målretning af bilannoncer. Det er vbrugbart at vide, hvis en person har kigget på mindre biler eller en specifik model biltorvet.dk, hvorefter forhandleren kan vise en lignende bil når personen fx er på Facebook eller andet sted, der passer til behovet," forklarer Jonas Poulin, der netop er startet i en nyoprettet stilling som digital manager hos Auto IT.

Billigere end mediebureauer
Den digitale markedsføring med data fra Auto IT kan bruges på Facebook, Google, egen hjemmeside eller andre hjemmesider som fx Ekstrabladet.dk eller bt.dk.

- Auto IT går med dette tiltag direkte i flæsket på de dyre mediebureauer, men vi er både billigere og bedre. De data som firmaet ligger inde med, bl.a. fra biltorvet.dk, er nemlig guld værd i jagten på bilkunderne og er helt unikke, mener Jonas Poulin. Han fortsætter:

- Det ligger et enormt uudnyttet potentiale for bilforhandlere her, og - mange tror det er vildt svært og alt for dyrt. Det er det også normalt, så det har vi lavet om på. Vi har sat prisen ret skarpt i forhold til andre mediebureauer og tager hånd om alt det tekniske. Så kan forhandlerne koncentrere sig om at sælge biler," lover Jonas Poulin, der har en årelang fortid i netop mediebureaer og er ekspert på området.

Auto IT har på det seneste haft fokus på at tilbyde forhandlerne nye digitale veje, hvor der bl.a. sprøjtes nye hjemmesider ud, der er dedikeret og skræddersyet til bilforhandlere. Det er denne digitale vej, der nu udvides med muligheden for digital markedsføring hele vejen rundt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078