23948sdkhjf

Red weekend branchens Black Friday

Leverandøren Schmiedmann gentager sidste års succes med en rabatfest til erhvervsdrivende.

TILBUDSJAGT Forbrugerne har Black Friday, Cyber Monday og senest også Singles Day, der kæmper om at blive verdens største shoppingdag for forbrugerne. Efter sidste års store succes med erhvervs-konceptet Red Weekend har leverandøren Schmiedmann igen i år valgt at lave de professionelles pendant til forbrugernes brandudsalg fra fredag den 6. december til og med mandag den 9. december. Hos Schmiedmann består købsfesten af BMW- og Mini-dele til autobranchen.

Da Schmiedmann sidste år besluttede sig for, at autobranchen ikke skulle snydes for de fede rabatter som forbrugerne får på eksempelvis Black Friday, havde de ingen idé om, at deres koncept Red Weekend, ville blive taget så godt imod. Det hele startede faktisk med, at B2B-kunderne kontaktede Schmiedmann og spurgte, hvad de fik af gode tilbud på Black Friday og Cyber Monday. Dengang var svaret i første omgang, at de kun kunne blive tilbudt de sædvanlige gode rabatter. Men så fandt Schmiedmann på sit nye B2B-tiltag.

- Vi gør det, fordi vi faktisk har mindst lige så mange erhvervs- og værkstedskunder, som vi har private kunder. Det er ikke fair, at det kun er forbrugerne, som kan have en prisfest - vi vil gerne forkæle vores erhvervskunder og samarbejdspartnere, siger direktør for Schmiedmann Odense, Martin Thorup Andresen.

Kom nu, leverandører!

- Vi er virkelig glade for, hvor positivt vores erhvervs- og virksomhedskunder har modtaget vores tiltag. Det er blevet en succes, og vi håber, at det kan blive en tradition, som andre virksomheder også vil deltage i fremadrettet, fortsætter Martin Thorup Andresen, der således inviterer sine leverandør-kolleger i branchen om at følge trop.

Tilbud oveni erhvervsrabatter

Tilbudsfesten Red Weekend - der jo i øvrigt matcher Schmiedmann-farverne - byder på 5-20 procent på de i forvejen eksisterende erhvervsrabatter til kunderne. Det gælder hele varesortimentet med alle original- og uoriginale dele, nyt og brugt, også fra ophugafdelingen på Als, Schmiedmann Nordborg, og med fri fragt. Der lægges desuden lidt gratis merchandise i alle afsendte ordrer.

- Vi håber på, at vi med konceptet kan sprede lidt glæde rundt om i landet, og at vi får vist, at vi sætter en stor pris på vores erhvervskunder, siger Martin Thorup Andresen 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088