23948sdkhjf

Autoteknolog - nu på Sjælland (eller Zealand!)

Fra sommeren 2020 kan uddannelsessøgende hoppe ind på den videregående toårig uddannelse i Køge som autoteknolog.

UDDANNELSE Sjællands Erhvervsakademi, Zealand i Køge, åbner sommeren 2020 dørene til autoteknolog-uddannelsen, som skal levere professionelle praktikere til en autobranche i rivende teknologisk og forretningsmæssig udvikling.

- Vi er glade for, at vi nu må udbyde Autoteknolog netop her i Køge. Det er en teknisk uddannelse, der har fokus på at tilpasse sig autobranchens udvikling. De kommende medarbejdere til bl.a. auto-branchen, som vi uddanner fremover, vil nyde godt af at være tæt på en masse virksomheder i branchen, som flere af dem sikkert også vil komme i praktik i. Og så starter uddannelsen op i Zealands helt nye bygning i Campus Køge, der står klar til studiestart i sommeren 2020, siger Akademichef på Zealands afdeling i Køge, Jørgen Heramb.

- Zealand er hele Sjællands erhvervsakademi, og det glæder os naturligvis mindst lige så meget, som det glæder uddannelses- og forskningsministeren, at vi nu kan tilbyde studiet Autoteknolog i vores afdeling i Køge. Både dem med en studentereksamen eller en ungdomsuddannelse fra erhvervsskolerne kan søge ind på uddannelsen,’ siger Zealands rektor, Ulla Skaarup.

Gode jobmuligheder
Ulla Skaarup oplyser, at Zealands uddannelser alle har et længere praktikforløb indbygget som en del af studietiden.

- Det er vores erfaring, at både de studerende og virksomhederne har stor gavn af hinanden. Vores undervisning er meget tæt på praksis, hvilket betyder, at de studerende kan løse reelle opgaver fra start af i deres praktik. Zealands uddannelser fører for de flestes vedkommende til et job i det private erhvervsliv, siger hun.

Man kan søge ind på autoteknolog på Zealand fra foråret 2020. I forvejen tilbyder uddannelsesinstitutioner i Næstved, Odense, Viborg og Aarhus den toårige uddannelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11