23948sdkhjf

Bilhus udskifter ledelse og bestyrelse

Et af Nordjyllands største og førende bilhuse, N.O. Jensen A/S, indsætter ny ledelse og bestyrelse som led i en langsigtet strategi med øget fokus på den gode kundeoplevelse.

LEDELSE Med sine 80 år i autobranchen er det familiedrevne N.O. Jensen A/S klar til at imødegå en mere bæredygtig og teknologisk bilbranche, hvor kunderne stiller nye krav. Med indtrædelsen af den nye ledelse og bestyrelse er det strategiske og ledelsesmæssige fundament på plads, og man ser frem til fortsat at sætte kunden i centrum og levere køreglæde til nordjyderne.

Ny direktør til drift
Ny direktør hos N.O. Jensen A/S er Christa Günther, der har været i organisationen i 16 år som salgs- og regnskabschef.

- Christa har et solidt kendskab til huset, medarbejderne og den overordnede strategi, så det har været en naturlig beslutning at træffe. Hun har en stærk forretningsforståelse og en god tilgang til medarbejdere på tværs af organisationen, og det er i særdeleshed et rigtig godt match for virksomheden, siger adm. direktør Søren Bohl Nielsen.

To nye i bestyrelsen
Udover at styrke ledelsen med interne kræfter har man også tilført nye kræfter i bestyrelsen. Torben Simonsen er ny bestyrelsesformand som indehaver af rådgivningsvirksomheden PlusPart, og nyt bestyrelsesmedlem er Charlotte Liendgaard Vigh, direktør i reklame- og brandbureauet Clienti.

- Vi har gennem en længere periode ønsket at arbejde mere dybdegående med nogle specifikke strategiske overvejelser og kigge frem mod en mere digital udvikling, og jeg føler mig overbevist om at Charlotte og Torben, på hvert deres erfaringsfelt, kan bidrage positivt hertil, siger Søren Bohl Nielsen.

Optimering og omstilling
De seneste par år har virksomheden bl.a. haft fokus på optimering af interne processer og arbejdet målrettet med at omstille sig til en mere digital og teknologisk bilbranche. Med de to nye profiler i bestyrelsen, og den nye ledelsessammensætning, er N.O. Jensen A/S dermed klar til at tage hul på 2020, hvor også en kommende ombygning af lokalerne på Hattemagervej spiller en central rolle.

For Torben Simonsen er der i høj grad både spændende tiltag og nye vækstmuligheder på vej.

- Det er en utrolig interessant virksomhed med potentiale, og derfor er det også med stor glæde, at jeg har taget imod bestyrelsesposten hos N.O. Jensen A/S. Jeg er sikker på, at vi i bestyrelsen, i samarbejde med den øvrige ledelse, kan opnå den vækst, som vi forventer os af den nærmeste fremtid, så vi fortsat kan levere den høje grad af service til kunderne, som vi er kendt for, siger Torben Simonsen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125