23948sdkhjf

Fabrikker lukker ned – Hvad gør importørerne?

Bilfabrikkerne lukker ned på stribe. Importørerne gør deres ypperste for at støtte forhandlerne, lyder det fra adm. direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen,

CORONA Bilfabrik efter bilfabrik lukker ned lige nu som følge af risikoen for corona-smitte. I dag har Volkswagen således meldt, at koncernens tyske fabrikker nu forberede at lukke ned for foreløbigt to uger. Italienske og spanske fabrikker, f.eks. Lamborghini og Seat, er allerede lukket ned.

Listen over fabrikker, der er lukket ned, er herefter over tyve. Blandt de berørte mærker er Ford, Renault, Nissan, Fiat og altså Volkswagen.

Hvilke konsekvenser vil det få for danske bilimportører og forhandlere? Gunni Mikkelsen er adm. direktør for De Danske Bilimportører. Han forklarer:

- Ja, vi har noteret at flere fabrikker er eller vil blive lukket ned. I den sammenhæng, har vores medlemmer naturligvis den direkte kontakt til deres respektive fabrik(er). De enkelte bilimportører ser med alvor på situationen og vi er overbeviste om at de gør deres ypperste.

- Vi har på nuværende tidspunkt endnu ikke et overblik over konsekvenserne for det danske marked. Jeg kan derfor ikke give dig reelle informationer – og gisninger eller indikationer vil jeg afholde mig fra. Vi holder os orienteret og taler bl.a. med bilproducenternes europæiske organisation, ACEA.

- Hvad angår forhandlerne, er vi naturligvis helt klar over, at vores forhandlere er vores helt afgørende forbindelse til forbrugerne og kunderne i Danmark og vil agere i den ånd. Vi mener ikke at vi kan, eller i øvrigt må, have en fælles tilgang til situationen, hvorfor det i sidste ende vil blive en sag mellem den enkelte bilimportør og dennes forhandlere. Vi har fuld tillid til, at de involverede parter finder de rigtige løsninger, på de situationer som der måtte opstå.

Artiklen er en del af temaet Corona og konsekvenserne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089