23948sdkhjf

Biltorvet tilbyder gratis annoncering

Coronavirussen giver færre fysiske besøg hos bilhusene, og som en håndsrækning til de trængte forhandlere tilbyder biltorvet nu gratis annoncering af fabriksnye biler på portalen.

CORONA Som en lille håndsrækning til trængte bilforhandlere, er det indtil 30. april gratis at annoncere fabriksnye biler på biltorvet.dk. Det betyder, at bilforhandlere ikke skal betale for deres annoncer med fabriksnye biler på biltorvet.dk.

- Vi er meget opmærksomme på, at der i disse Corona-tider er langt færre besøgende i bilforhandlernes butikker. Auto IT er branchens eget selskab og derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi står sammen og hjælper hinanden, der hvor vi kan, forklarer direktør Claus Nyboe fra Biltorvet.

Det er kun få uger siden, at Biltorvet.dk lancerede muligheden for at annoncere fabriksnye biler, hvilket forhandlerne har taget til sig. Lige nu er der knap 400 fabriksnye biler til omgående levering at vælge mellem. Tilbuddet om gratis annoncering gælder også disse eksisterende annoncer.

Biltorvet stabil

På biltorvet.dk var trafikken i januar og februar hele 20 procent højere end samme periode sidste år. I marts var den 15 procent højere. I midten af sidste uge var det tydeligt at se, at brugerne havde andet at tænke på, men allerede i weekenden var trafikken næsten tilbage på det vante høje niveau.

Trafikken er altså fortsat stabil på biltorvet og ligger stadig over niveau i forhold til samme periode sidste år.

- Branchen oplever færre kunder i butikkerne, men interessen for biler er stadig intakt kan vi se af trafikken. Vi opfordrer derfor til, at man gør sine annoncer lækre og får alle lagerbiler ud at leve, lyder rådet fra Claus Nyboe. Han peger på, at man fx kan at lave en salgsvideo af bilen. Video på bilannoncer på biltorvet.dk koster ikke ekstra.

Arbejder videre

Biltorvet.dk og Auto IT, som står bag portalen, fortsætter arbejdet, selv om alle medarbejdere er sendt hjem. Også supporten er åben.

- Som IT-virksomhed har vi forudsætningerne til at fortsætte, og vi gør det så godt det overhovedet er muligt. I disse svære tider mener jeg, vi har et samfundsansvar for at holde hjulene i gang, så det gør vi, siger Claus Nyboe.

Et eksempel på en vigtig opgave, som Auto IT kører med fuldt tryk på, er en brugbilsberegner til Motorstyrelsen, hvor aftalen netop er underskrevet. Den forventes køreklar allerede i slutningen af april.

Artiklen er en del af temaet Corona og konsekvenserne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105