23948sdkhjf

Autogrossist bygger nyt

Au2parts i Næstved er vokset ud af sine nuværende lokaler. Derfor er første spadestik nu taget til nye rammer, der skal danne afdelingens nye lager- og kontorfaciliteter.

NYBYGGERI Au2parts næstved, der indtil årsskiftet var en del af Dansk Cylinderservise A/S, er nu gået i gang med et stort nybyggeri.

Dansk Cylinderservice har igennem de senere år bestået af to virksomheder i én - nemlig au2parts næstved, der sælger reservedele og forbrugsvarer til autobranchen, samt Dansk Cylinderservice, der står for motorrenovering, renovering af topstykker med videre. Men pr. 1. januar overgik au2parts næstved til CAC au2parts ApS, mens motorrenoveringen forblev hos indehaver Jesper Andreasen.

Formålet, med at dele virksomheden op tilbage ved årsskiftet, var muligheden for udvikling.

Siden splittelsen af virksomheden er det både lykkes for au2parts samt for Jesper Andreasen med sin motorrenovering, og derfor er pladsen nu blevet for trang til begge virksomheder på Bødkervej 2. Au2parts flytter derfor til nye og større lokaler til efteråret.

Otte daglige vareture

Inden flytningen blev en mulighed, var det dog nødvendigt at finde de lokaler, der skal danne ramme om au2parts afdelingen.

Her har det været afgørende at finde en god placering, som både kan tilgodese nuværende kunder men også har optimale tilkørselsforhold både lokalt og i forhold til hele regionen. Au2parts leverer varer til værkstedet op til otte gange dagligt, så gode tilkørselsforhold er et ufravigeligt krav, oplyser grossisten i en pressemeddelelse.

Lillemarken

Afdelingsleder Kenneth Hansen og regionschef Flemming Storm fra au2parts har derfor set på flere muligheder. Valget faldt på Lillemarken 2 i det syd-/østlige Næstved, en sidevej til Præstøvej.

- Det her er et logistisk godt område for os, og da vi udelukkende henvender os til BtB markedet, er det en fordel, at det er i et industriområde. Vi bygger nu helt nyt med kontorer og lagerplads, så vi kan udvide vores lager betydeligt. Dermed opgraderes afdelingen til fremadrettet at være regionslager, hvorfra au2parts afdelinger i regionen trækker varer fra dagligt. Vi er allerede i gang med indretningen og glæder os meget til at komme i de nye lokaler sidst på året, siger de to.

Klar til november

- Det er skønt, at vores ejere har den tillid til vores fortsatte vækststrategi, så vi fortsat kan bygge og udvide forretningen, og dermed gøre os endnu mere interessant som leverandør til landets professionelle værksteder, siger au2parts direktør Niels K. Skak.

Au2parts er 100 procent danskejet af C.A.C Fonden, der yder støtte til danske samfundsgavnlige, kulturelle og sociale formål.

Byggeriet i Næstved forventes færdig primo november, hvorefter indretning af kontorer samt reoler på lagret igangsættes inden pallevis af varer skal modtages og lægges på hylderne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094