Er kosmetiske skader på bilen en mangel?
Ankenævnet behandler også sager om fejl af kosmetisk karakter. Man kan i den forbindelse også nogle gange diskutere, hvad der kan kaldes kosmetiske fejl i forhold til hvorledes fejlene udmønter sig.
Juraklummen går på skift mellem juristerne hos henholdsvis AutoBranchen Danmark og Dansk Bilbrancheråd. Klummerne er udtryk for skribentens egen holdning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. I denne uge skrives klummen af Lars Ellegaard, advokat, Dansk Bilbrancheråd.
JURA Der er for nylig behandlet to sager som omhandler noget, der kan kaldes kosmetiske fejl. Spørgsmålet er så om den slags fejl overhovedet er mangler i købelovens forstand.
Det fremgår af købeloven, at man som køber ikke kan reklamere over forhold som man var bekendt med eller måtte være bekendt med.
Lidt populært sagt betyder det, at man ikke kan reklamere over fejl, som man ikke har kunnet undgå at bemærke. Men samtidig skal det sammenholdes med, at man som forbruger ikke har nogen undersøgelsespligt.
Det betyder at hvis man som forbruger har fået oplyst noget om eksempelvis udstyr, har man ikke pligt til at undersøge, om det faktisk er tilstede, men man må kunne gå ud fra, at det findes i bilen, og at det fungerer.
Rust og ridser
Den ene af de to sager drejede sig om en bil fra 2014, som var købt for 150.000 kr. og som havde kørt ca. 180.000 km.
Nogle måneder efter købet reklamerede køber over forskellige fejl såsom rust i taget, ridser i forkofanger, i bagskærm og i bagkofanger. Desuden reklamerede han over buler i paneler.
I forbindelse med behandlingen af sagen blev bilen besigtiget af en sagkyndig, som kunne konstatere de omtalte fejl eller skader. Bulerne i panelerne stammede givetvis fra forkert løft med en donkraft, og rustskaden i taget var et ubehandlet stenslag.
Nævnet nåede frem til, at rustskaden og bulerne i panelet lå ud over det forventelige og derfor var mangler, som der kunne reklameres over, dette på trods af at rust skaden i taget jo var synlig.
Derimod var ridser i kofangere og ridser i bagskærm noget der måtte betegnes som brugsspor, og det var derfor ikke mangler, men almindelig slitage, som måtte forventes på en fem år gammel bil. Hvis man som køber ønskede at der skulle have gjort noget ved de nævnte skader skulle man selv have påpeget det og fået det indføjet i slutsedlen som en del af aftalen.
Hul i betrækket
Den anden sag er måske lidt mere spektakulær og gav også anledning til nogen diskussion i nævnet. Klager havde købt en ca. et år gammel bil af et premiummærke hos en forhandler af mærket for 525.000 kr. Bilen havde kørt ca. 20.000 km.
Problemet var, at betrækket på førersædet vred sig løs fra de plastickanter, der skulle holde det fast, og at der derefter gik hul i betrækket.
Forhandleren havde én gang skiftet betrækket for at imødekomme kunden, men fejlen kom igen. Da sagen blev indbragt for nævnet, havde kunden reklameret flere gange over fejlen, selvom bilen på det tidspunkt stadig kun havde kørt ca. 45.000 km.
Sælger og importør gjorde gældende, at det var slidbetinget og at betrækket var i seriemæssig standard, og at det således skulle være en egenskab ved bilen, og at det derfor ikke var en mangel.
De anførte dog ikke, at det havde noget specifikt med klagers brug af bilen at gøre, udover at det var almindelig brugsbetinget. Denne bil blev også besigtiget af en sagkyndig, som kunne konstatere, at betrækket var gået løs, og at der var hul i betrækket.
Det skal bemærkes, at den pågældende biltype af de fleste ville forventes at kunne køre flere hundrede tusind kilometer uden nævneværdige slidspor, men det var altså ikke tilfældet her.
Den sagkyndige kunne som sagt konstatere fejlen, og han var ikke i tvivl om, at det var konstruktionsbetinget, og at det ikke ville ændre sig selvom der igen blev monteret et nyt betræk.
Afslag på kr. 10.000
På den baggrund fandt flertallet i ankenævnet, at der var tale om en mangel, selvom det var konstruktionsbetinget og dermed også var en egenskab. Der blev i den forbindelse også lagt vægt på, at fejlen havde vist sig gentagne gange inden for relativt få kilometer ligesom der blev lagt vægt på bilens pris og den forventning, man som forbruger derfor måtte være berettiget til at have til produktet.
Klager blev derfor tilkendt et afslag på 10.000 kr., hvilket i sig selv måske ikke lyder af så meget. Det er dog klart et udtryk for, at manglen har en vis betydning. Det skal bemærkes at det var en flertalsafgørelse og at den således ikke var enstemmig.
Den sidste sag viser også, at der sagtens kan foreligge en mangel, selvom det er en konstruktionsbetinget egenskab ved varen.
Det er derfor ikke altid tilstrækkeligt blot at henvise til at bilen er konstrueret på den pågældende måde.
