23948sdkhjf

Formodet coronasvindler fra bilbranchen sigtet

En 57-årig mand fra bilbranchen er sigtet for svindel med hjælpepakker, der kan give firedobbelt straf. Dommeren har nedlagt navneforbud i sagen.

KRIMINALITET Bagmandspolitiet har sigtet en 57-årig mand for svindel med midler fra de hjælpepakker, som skal sikre kompensation til virksomheder, der sender ansatte hjem med løn under coronakrisen. Ifølge  bagmandspolitiet skal den 57-årige i marts og april sammenlagt skal have forsøgt at få udbetalt 1,25 millioner kroner.

Den 57-årige blev anholdt fredag morgen klokken 07.58.

Hvordan han forholder sig til sigtelsen, er uvist. For inden han og hans advokat, Henrik Stagetorn, fik lejlighed til at drøfte sagen sammen, valgte Pernille Kjærulff at lukke dørene til den resterende del af retsmødet i Københavns byret

Det gjorde hun med henvisning til hensynet til den videre efterforskning. Lisbeth Jørgensen havde inden da bedt om dørlukning, da Bagmandspolitiet skal i gang med at efterforske 17 personer, som indgår i sagen, nærmere.

De 17 er dem, som den 57-årige angiveligt har henvist til i sine ansøgninger om kompensation.

- Vi skal have klarlagt deres rolle, om de kan være en del af det, eller hvorfor deres navne er blevet brugt, og det har vi brug for, ikke kommer ud offentligt, lød det fra specialanklageren.

Inden dørene blev lukket, valgte dommer Pernille Kjærulff på foranledning af Henrik Stagetorn desuden at beskytte den 57-årige med et navneforbud.

Der er tale om en mand, der er registreret som ejer af to virksomheder i Københavns Nordvestkvarter. Den ene er i bilbranchen og er under konkurs. Den anden beskæftiger sig med kombinerede serviceydelser.

Af de 1,25 millioner kroner blev en halv million kroner ansøgt om efter den 2. april. Dermed har manden ifølge sigtelsen overtrådt en særlig strafskærpende bestemmelse, som Folketinget hastede igennem i begyndelsen af coronanedlukningen.

Lovstramningen betyder, at svindel med hjælpepakkemidler kan udløse helt op til firdobbelt straf i forhold til det normale.

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188